Pinkode skal erstatte digital signatur

Kommunedata indfører en fælles pinkode, der skal erstatte de mange koder til forskellige tjenester. Pinkoden er en slags discount digital signatur, mens vi venter på at få den rigtige digitale signatur sat i drift.

Af Claus Thorhauge, Computerworld

Mens vi venter på at få en infrastruktur til digital signatur til at fungere, har Kommunedata nu valgt at skyde genvej og tilbyde en overordnet godkendelsesprocedure med en fælles pinkode, der skal erstatte det syndige virvar af pinkoder på Internet, som ingen alligevel kan huske.

? Det her skal tolkes som en mellemløsning, der er bedre end de systemer, vi har i dag, men det er ikke en fuld digital signatur, forklarer produktchef i Kommunedata, Flemming Hansen. Han peger på, at pinkoden er beregnet til både private og offentlige kunder og løser mange af kommunernes behov for sikker kontakt med borgeren, uden at det direkte bliver tro og love erklæringer.

Sikkerhed på telefonniveau

I dag kan man i mange situationer bare ringe ind til sin kommune, amt eller statslige myndighed og få ordnet sit ærinde, og det er netop sikkerhed på det ?telefonniveau?, som kan erstattes med en simpel pinkode. Men også mere følsomme transaktioner kan foretages med pinkoden.
For eksempel har en del kommuner i dag etableret flytteblanket uden nogen form for sikkerhed. Og her vil den fælles pinkode, som Kommunedata kalder sit nyt tilbud, kunne højne sikkerheden.

I praksis fungerer systemet på den måde, at når man som kunde eller borger vil logge ind på en hjemmeside, bliver man i stedet sendt over til Kommunedatas hjemmeside med pinkodeservice. Når man så har logget ind der i stedet for, bliver man sendt tilbage, og Kommunedata sender en besked til den oprindelige hjemmeside, at man er den, man udgiver sig for at være.

Tager bøvlet

For udbyderne overtager Kommunedata dermed ansvaret og besværet med at sikre, at man har fat i den rigtige kunde eller borger.
? Og når vi så får mere avancerede systemer som for eksempel iris-genkendelse, så kan systemet ændres til det, uden at vores kunder behøver at skifte noget i deres systemer, forklarer Flemming Hansen. I det han peger på, at hjemmesider, der vil benytte Kommunedatas pinkode, kun behøver at ændre deres system en gang, så bekræftelsen af kundens eller borgerens identitet sendes over til Kommunedatas server.

Alle kan bestille den fælles pinkode, der bliver gratis for brugerne, på Kommunedatas hjemmeside. Når Kommunedata så har kontrolleret brugerens identitet sendes pinkoden ud med almindelig post på samme måde, som bankerne sender pinkode ud til dankort.
De firmaer eller institutioner, der vil bruge pinkoden, skal til gengæld betale for servicen. Kommunedata er klar med den fælles pinkode sidst i november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere






Premium
Paradoksalt at staten binder sig til Microsoft med ny mangeårig aftale: ”Lad os håbe, at det er slut, når den her kontrakt udløber," siger toprådgiver