Af Dan Jensen
Danmark er dårligst i Norden, når det handler om netbutikker med dagligvarer. Det konkluderer en ny rapport om omfang og indhold af den elektroniske dagligvarehandel i Norden.
Rapporten udpeger Danmark til nummer sjok og det nordiske land, der har færrest netsupermarkeder i forhold til befolkningsstørrelsen. I Danmark med fem millioner indbyggere er blot fire supermarkeder på nettet, mens der for eksempel i Sverige findes 37 supermarkeder på nettet til en befolkning på knap ni millioner.
Desuden er netbutikkerne for dyre, for besværlige at bruge og så udnytter de ikke internettets mangfoldige muligheder for at informere uddybende om varerne, konkluderer rapporten, der er lavet af det norske Statens Institutt for Forbruksforskning.
Her er forskningschef Eivind Søe imidlertid overrasket over Danmarks bundplacering. Han peger på, at Danmark i forhold til de øvrige lande i undersøgelsen - Norge, Sverige, Finland og Island - har en stor befolkningstæthed, som gør det lettere for netbutikkerne at bringe varerne ud til mange på en gang.
Desuden har de små bysamfund i Danmark været plaget af så stor en butiksdød i de seneste år, at butikstætheden er lav. Også det skulle give gunstige forhold til netbutikkerne, vurderer forskningsleder Eivind Søe overfor Forbrugerinformationens nyhedsbrev.
I den anden retning trækker, at Danmark og Norge er de nordiske lande, der har flest lavprisbutikker i de tyndt befolkede områder. Desuden har man i Danmark ikke samme tradition for at handle via postordre, som det for eksempel er tilfældet i Sverige, hvor kvaliteten af postordre-varerne gennemgående er god.
- I Danmark og Norge er postordre mere blevet opfattet som et lotteri, hvor det er tilfældigt, om man vinder, siger Eivind Søe til Forbrugerinformationen.
Udviklingen står stille
På trods af flere initiativer og en del opmærksomhed har indkøb af dagligvarer over internet stort set ikke udviklet sig i de seneste par år. Og udviklingen vil ikke tage fart, før de store danske supermarkedskæder, FDB og Dansk Supermarked, for alvor lægger fra land.
Det vurderer Martin Borgen, der er projektleder i Foreningen af Danske Internethandlende (FDIH).
- Det er jo historien om hønen og ægget. Forbrugerne vil ikke begynde at handle på internet, før varerne er der, og varerne kommer ikke, før forbrugerne er der. Det er nødvendigt, at de store drenge kommer med, og i dag kan det næppe svare sig for dem, siger han.
Martin Borgen mener imidlertid, at det kun er et spørgsmål om tid, inden der sker noget. Han sammenligner situationen med dengang, de første supermarkeder begyndte at dukke op i landet.
- Dengang tog det også en årrække, inden folk holdt op med at rende rundt til de lokale handlende. På samme måde skal vi nu til at lære en ny indkøbsform at kende, siger han.
Nichevarer klarer sig bedre
Og noget tyder på, at det kan lade sig gøre. Ifølge den norske rapport klarer butikker, der handler med nichevarer som for eksempel fødevarer til allergikere eller specialfremstillede pølser, sig nemlig noget bedre end supermarkederne.
Det skyldes, at de ofte udnytter internettets muligheder væsentligt bedre end supermarkederne, som forskningsleder Eivind Søe kritiserer for ikke at udnytte internettets muligheder for at give uddybende information om varerne med billeder, produktinformation, købelov og lignende. I stedet nøjes langt de fleste supermarkeder på nettet nemlig med blot at nævne varens navn, mængde og pris på hjemmesiden.
Og det er alt for lidt og alt for dårligt, hvis netbutikkerne skal have forbrugernes tillid, lyder vurderingen.
Desuden peger rapporten på, at hele indkøbsrumlen er for besværlig for forbrugerne, der dels skal afgive mange personlige informationer for at købe ind over nettet og dels skal være hjemme, når varerne ankommer. Som et yderligere minus peger rapporten desuden på, at forbrugeren skal betale for varerne, før de er modtaget og kontrolleret.
- Det er et spørgsmål, der drejer sig om hele indkøbskulturen. Det kræver et kæmpeskifte, hvis det skal ændre sig, siger Martin Borgen fra FDIH.
