Da Birte Weiss for to år siden annoncerede Det digitale Nordjylland ved Aalborg Universitets 25 års jubilæum, skulle universitetet være en hovedhjørnesten i det nordjyske IT-fyrtårn.
Men da festen var ovre, viste støtteprincipperne, at hvis universitetet går aktivt ind i et projekt, ville projektet ingen penge få fra fyrtårnskassen.
? Jeg skulle kende Aalborg dårligt, hvis det bliver nødvendigt at overtale Aalborg Universitet til at være svinghjul i udviklingen, sagde forskningsminister Birte Weiss ved præsentationen af IT-fyrtårnet i september 1999.
Men Aalborg Universitet kan kun være med som blind passager.
? Det var ved at tage livet af os op til den første udbudsrunde. Jeg troede ikke, det kunne passe, at man har lavet en model, hvor man skyder sig selv i foden, fortæller sekretariatsleder og fyrmester Dorthe Stigaard.
Realiteterne gik op for fyrmesteren og universitetet i foråret 2000, hvor visionerne om nordjyske IT-projekter til en halv milliard kroner skulle udmøntes i praksis efter princippet om en tredjedels bidrag fra erhvervslivet, en tredjedel fra offentlige institutioner som kommuner, amter, skoler og universitet og den sidste tredjedel fra den pulje på 170 millioner kroner statskroner, som IT-fyrtårnet skal forvalte på Forskningsministeriets og dermed statskassens vegne.
Finansministeriet siger nej
? Vi havde en forventning om at være et af de tre ben, som fyrtårnet skulle stå på. Så det var overraskende, at der dukkede sådan en malurt op i bægeret, siger rektor på Aalborg Universitet, Sven Caspersen.
Den overraskende knast er en regel, der siger, at staten ikke må bidrage med mere end en tredjedel til et projekt. De penge, som universitet i givet fald skulle bidrage med, stammer også fra statskassen. Da reglens konsekvenser går op for nordjyderne i foråret 2000, er der krisemøder med Forskningsministeriet.
? Men det er som om, at jo mere man spørger, jo mere bliver der strammet, fortæller Dorthe Stigaard.
? Selvfølgelig prøvede vi at få det ændret. Men det lå fast. Såvidt jeg husker, kom beskeden fra Finansministeriet, så Forskningsministeriet kunne ikke gøre noget, fortæller rektor Sven Caspersen.
Det afviser IT- og forskningsminister Birte Weiss.
? Vi har ikke mødt utilfredshed eller indsigelser. De har selv været med til at lave reglerne i Nordjylland, siger Birte Weiss.
Hun peger på, at universitetets forskningspenge fordeles til alle universiteter gennem det statslige forskningsråd.
? Hvis man havde lavet en særlig forskningspose til universitetet i anledning af fyrtårnet, ville det være i strid med måden at tildele forskningsmidler på, siger IT- og forskningsministeren.
Det bekræfter den ansvarlige embedsmand i ministeriet.
? Man kan ikke bruge forskningspenge på den måde. Det her projekt (Det digitale Nordjylland, red.) går ud på at få regionen fremad ? ikke ud på at forske, siger specialkonsulent Per Langeland Christensen.
I foråret 2000 er der hektisk aktivitet i Nordjylland, hvor regionen syder af virksomheder og institutioner, der søger partnere. De mange ideer skal omsættes til konkrete projektforslag. Men på universitetet er det svært at bevare entusiasmen. Regeringens afvisende holdning virker som en kold afvaskning.
? Vi synes, signalgivningen var meget forvirrende, og jeg havde meget arbejde med at holde den kørende på de indre linier, fortæller Sven Caspersen.
Universitetet må trække sig ud af flere projekter, fordi det direkte er en hæmsko for de andre parter at have universitetsfolkene til at stå bag ansøgningerne.
? Amtet trak sig ud, fordi det ikke kunne hænge sammen med universitetet som partner. Og til sidst måtte vi opgive at søge efter fyrtårnspenge, fortæller lektor Lars Bodum fra Aalborg Universitet.
Han står bag et ambitiøst projekt, der skal give nordjyderne tredimensionalt overblik over regions- og lokalplanlægning ? på internet og i et specielt 3D-center.
Fantasifulde konstruktioner
Projektet har netop fået ti millioner kroner fra EU?s Mål 2-pulje og bliver nu realiseret i samarbejde med Kampsax, Informi GIS, og Kort- og Matrikelstyrelsen. Uden fyrtårnspenge.
? Nu laver vi det i stedet som et videncenter. Knap så ambitiøst og interaktivt som oprindelig tænkt, fortæller Lars Bodum.
Alligevel understreger både universitetet, IT- og forskningsministeren og fyrtårnssekretariatet, at Aalborg Universitet er en markant makker i det nordjyske IT-fyrtårn.
? Måske er universitetet blind passager, men det er en meget synlig blind passager, siger fyrmester Dorthe Stigaard.
Hun peger i øvrigt på, at de nordjyske erhvervsskoler har det samme problem, fordi de også har et statsligt driftsbudget.
? Vi har måttet gå ud og lave en del kreative løsninger, erkender rektor Sven Caspersen.
Og der bliver lavet en del ? med fyrmester Dorthe Stigaards ord: ?Fantasifulde konstruktioner?.
Gave sikrer projekter
? Mange forskere har jo private virksomheder ? konsulentvirksomheder og IT-virksomheder. Så kan vi jo få dem med ad den vej. Andre steder har universitetet fundet egne fonde og frie midler. Så mange af projekterne nyder i virkeligheden godt af universitetets kompetence, siger fyrmester Dorthe Stigaard.
Hun fremhæver, at det er flot, at universitetet har bakket op om fyrtårnsprojekterne ? på trods af problemerne.
Ifølge sekretariatet for Det digitale Nordjylland er Aalborg Universitet med i 11 projekter ? fortrinsvis uden penge. Kun i et projekt er universitetet aktivt og hovedansvarlig ? et projekt om e-learning, som IT-fyrtårnet støtter med fem millioner kroner. Universitetets andel på et par millioner kroner er hentet i Nordjysk Universitetsfond, der i øvrigt fik et solidt tilskud i forbindelse med det 25 års jubilæum, hvor Birte Weiss annoncerede IT-fyrtårnet. Hun afviser til gengæld, at Aalborg Universitet er marginaliseret.
? Jeg køber ikke den med, at universitetet ikke er med. Det er forkert. Universitetet er med for fuld udblæsning og spiller en central rolle, siger IT- og forskningsminister Birte Weiss.
Hun peger på, at Aalborg Universitet er godt repræsenteret i fyrtårnets ledelse og spiller en stor rolle med at kvalitetssikre projekterne.
? Og det er sjældent, at man i den grad sætter statspenge ud i en region, som vi har gjort i det nordjyske IT-fyrtårn, siger Birte Weiss.
Alligevel er der ærgrelse i Nordjylland.
? Hvis vi ikke havde haft den spærring, så havde vi været endnu mere massivt med, siger Sven Caspersen.
