Indhold
MÜNCHEN, TYSKLAND (IDG News Service)/ 12. juni 1998: Den skrantende hollandske computerfabrikant Tulip Computers NV offentliggjorde igår detaljer af en plan, der skal redde selskabet fra undergang.
I en fælles udtalelse med hollandske Royal Begemann NV, siger de to selskaber, at Begeman køber en aktiepost i Tulip på cirka 35 procent for 25 millioner Gylden, cirka 85 millioner kroner. Investeringen udløser også to poster i Tulips bestyrelse.
Begemann reddede Tulip fra konkurs, efter selskabet gik i betalingsstandsning i sidste måned. Begemann solgte i samme anledning Tulips nye produktionsfaciliteter bort. De to selskaber har ikke offentliggjort yderligere detaljer om salget, men det menes, at udgifterne til faciliteten var medvirkende til Tulips økonomiske vanskeligheder.
Tulip forventer at sælge 60.000 computere i år. Selskabet håber i løbet af de næste par år at komme op på 150.000 solgte enheder.