To brødre blev sidste uge anholdt i den kinesiske provins Jiangsu, efter at de havde stjålet 31.000 dollars fra en kinesisk bank, skriver avisen Bejing Youth Daily. Den ældste af brødrene var ansat hos Zhenjiang Industrial and Commercial Bank, hvor han som systemadministratør var ansvarlig for edb-netværket. Politiet hævder, at brødrene installerede et fjernstyret apparat i et edb-system i en af bankens afdelinger, der skabte falske konti. Cyber-bankrøverne overførte 86.000 dollars til de falske konti og hævede 31.000 dollars, før tyveriet blev opdaget og politiet anholdt dem med alle pengene.