Hackergruppe angriber online-spil

Hackerne har endda oprettet deres egen telefon-hotline.

Artikel top billede

Den kendte hackergruppe Lulz Security havde udråbt tirsdag til ”Titanic Takeover Tuesday”. I løbet af det seneste døgn er en række internet-tjenester blevet ramt af angreb. Det gælder blandt andet de populære online-spil Eve Online og Minecraft. Samtidig har Lulzsec oprettet en telefon-hotline, hvor man tager imod klager og tips til nye angreb.

Lulzsec fortæller på Twitter at man har modtaget så mange opkald, at 5.000 slet ikke kunne besvares, og der er indtalt 1.500 beskeder på telefonsvareren.

Denne gang havde hackergruppen valgt at fokusere sine angreb på onlinespil. Man havde held til at lamme online-spillet Eve Online og den tilhørende hjemmeside med et større DDoS-angreb. Herefter blev serveren for spillet Minecraft bombarderet med forespørgsler, så den heller ikke var tilgængelig i en periode.

Det tredje mål var spilmagasinet The Escapist, og gruppen praler på Twitter med, at man kun havde brug for 0,4 pct. af sine ressourcer for at gennemføre angrebet.

Lulzsec har også angrebet rollespillet League of Legends og sikkerhedsfirmaet Finfisher, som angiveligt har solgt overvågningssoftware til myndighederne.

Muligvis er Lulzsec gået over stregen denne gang. Flere medlemmer på det kendte online-forum 4chan, som egentlig sympatiserer med gruppen, har brokket sig over aktionen og varslet modangreb. Men Lulzsec har allerede meldt ud, at man tager imod denne udfordring.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra XFlow

    Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

    Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura