Anklager om svig mod Michael Mathiesen

It-investoren Michael Mathiesen bliver beskyldt for at have overført værdierne i et amerikansk it-konkursbo til et nyt selskab i Sverige.

Den danske it-investor Michael Mathiesen hives nu i retten i USA, anklaget for at have tømt et amerikansk it-firma for værdier og brugt dem til at opbygge et nyt firma og karriere i Sverige. Det skriver Jyllands-Posten.

Efter en konkurs med sit investeringsselskab 2M Invest har Michael Mathiesen opbygget sig en ny karriere i it-branchen som direktør for det svenske it-firma Cellpoint AB. Men ifølge det amerikanske investeringsselskab Castle Creek er det sket med værdier fra konkursboet efter det amerikanske Cellpoint inc. Værdier som Castle Creek har rettens ord for, at de ejer.

Castle Creek hævder at Michael Mathiesen har overført godt 3 mio. kroner og kildekoder til den avancerede teknologi, som Cellpoint bygger på, fra det amerikanske til det svenske selskab i starten af 2003, få uger før Cellpoint Inc. gik i betalingsstandsning.

Derfor har selskabet nu anklaget Michael Mathiesen for "svigagtig ledelse" ved en amerikansk domstol.

Michael Mathiesen selv er stærkt fortørnet over anklagerne fra USA.

»Jeg har allerede taget kontakt med min amerikanske advokat med henblik på at få gendrevet anklagerne. Jeg er stærkt fortørnet over, at min hæderlighed bliver betvivlet,« siger Michael Mathiesen til Jyllands-Posten. Han mener dog at hele affæren bygger på misforståelser.

»Jeg blev oprindeligt bedt om at deltage i et redningsforsøg af nogle af de oprindelige aktionærer i Cellpoint Inc. Det er nu lykkedes at skabe et svensk selskab, Cellpoint AB, som kun har navnet tilfælles med det amerikanske Cellpoint. Det bygger på helt andre aktiviteter end det amerikanske Cellpoint, men kan være med til at skabe penge til både de nye aktionærer og til Castle Creek,« siger han.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Head of Digital Trust & Security

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S