Dankortet er danskernes favoritbetalingsmiddel på nettet. Men netbutikkernes ejere er ikke længere udelt begejstret for dankortet. Eller rettere; det gebyr de skal betale for at tilbyde det.
Brancheforeningen FDIH mener, at mange netbutikker simpelthen bliver lænset af Nets, når kunderne betaler med dankort.
“I dag oplever e-butikker med mange transaktioner at være økonomisk malkekvæg for Nets, hvor gebyrerne for dankort på nettet kan give Nets en indtægt på op mod 100 mio. kr. i 2011,” siger Annette Falberg, der er direktør i FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel).
For eksempel er foreningen forundret over, at gebyret på nettet - modsat i fysiske handel - stiger proportionalt med beløbets størrelse, så transaktioner med store beløb koster mere.
Foreningen peger også på den skæve fordeling mellem, hvad fysiske butikker og netbutikker skal betale. Eksempelvis skal en webkøbmand, der har 4.999 dankortbetalinger om året, betale 9.748 kroner i gebyrer til Nets, mens en fysisk butik, der også har 4.999 transaktioner kun skal betale 975 kroner om året. Altså en faktor 10.
”Det er på høje tide, at der sker en reduktion i gebyrerne pr. betaling, når der i dag er over 100 gange flere betalinger årligt end i år 2000,” siger Annette Falberg.
En af årsagerne til, at dankortgebyret er højere på nettet end hos iskiosken nede på hjørnet, er, at det først i 1999 blev muligt at bruge sit dankort på internettet. Der har altså været behov for at opbygge infrastruktur og udvikle de tekniske løsninger.
“Vi er godt klar over, at der har været nogle etableringsomkostninger, og det er helt ok, at vi har været med til at betale dem. Men nu kigger vi fremad, og i fremtiden forventer vi rigtig, rigtig mange transaktioner, så det er på tide at sænke prisen. Desuden må Nets efter hånden have opnået nogle rationaliseringsgevinster,” siger Annette Falberg til ComON.
Det er æbler og pærer
Hos Nets indrømmer man, at webkøbmanden i FDIHs ovennævnte eksempel skal betale væsentlig mere end indehaveren af en fysisk butik. Men det skyldes ifølge pressechef Søren Winge, at FDIH har gjort sig ihærdig for at finde det sted på prislisterne, hvor forskellen er størst.
"Er der eksempelvis tale om én betaling mere - altså 5000 om året - skifter man abonnementstrin i modellen for prissætning i fysisk handel. Det betyder, at prisen for en betaling med dankort på internettet bliver knap dobbelt så stor som en i fysisk handel," siger presechef Søren Winge.
Og det er ikke opsigtsvækkende, at en netbetaling cirka koster dobbelt så meget som en betaling i fysiske butikker.
Prisen for transaktioner i almindelige butikker holdes nede af den politisk bestemte dankort-aftale, der blandt andet betyder, at Nets kun må opkræve halvdelen af de driftsomkostninger, der er til at drive dankortet ude i de fysiske butikker.
Pressechefen hos Nets peger på, at prisen i fysisk handel på grund af reguleringen er kunstig lav, fordi Nets kun opkræver halvdelen af de reelle omkostninger ved at drive dankortet i de fysiske butikker. Derfor er hans priseksempel med 5.000 transaktioner om året et eksempel på, at prisen i netbutikker er lav, når man tager udgangspunkt i de reelle udgifter hos Nets.
FDIH mener ikke, at netbutikkerne kan bruge den forklaring til noget. Ifølge FDIH fik Nets oprindeligt lov til at opkræve højere gebyrer på nettet, fordi der var udviklingsomkostninger og større risiko ved betalinger. De begrundelser er væk nu, hvor nethandlen har oplevet et boom og stadig vokser.
Vores priser er fair
FDIH har prøvet at blive enige med Nets om nye priser men forgæves.
Hvorfor har I afvist at nedsætte prisen?
"Vi mener grundlæggende, at prisen for Dankort på nettet er rimelig. Vi ser med fortrøstning frem til den rutinemæssige analyse af vores omkostninger, der er planlagt til at ske senere på året. Denne analyse forventer vi vil bekræfte, at vores priser på fjernsalgsområdet er rimelige," siger Søren Winge.
Han tilføjer, at prisen på dankortbetalinger på nettet i Danmark siden 2005 er blevet sat ned tre gange, og at prisen i Nets' optik er ganske lav i forhold til internationale priser for at håndtere en internetbetaling.
Den konklusion er brancheforeningen FDIH ikke tilfreds med. Tværtimod mener foreningen, at de høje gebyrer er udtryk for manglende konkurrence, så FDIH har bedt Konkurrencestyrelsen om hjælp til at finde et kompromis ved at kigge nærmere på prisstrukturen. Konkurrencestyrelsen afviser en særskilt analyse men vil altså evaluere prisstrukturen på netbetalinger, når den faste gennemgang af kortmarkedet bliver lavet i år. Styrelsen oplyser til ComON, at analysen tidligst vil være gennemført ved slutningen af året.
Uanset hvad udfaldet bliver, så forventer FDIH, at Nets på længere sigt bliver tvunget til at sænke sine priser af andre grunde.
“Mange af vores medlemmer lægger slet ikke mærke til prisforskellen mellem gebyret i fysiske butikker og webshops. Men når store forhandlere som Irma og Bilka for alvor tager fat på nethandel, så vil de begynde at sammenligne gebyrerne, og de vil have svært ved at forstå, at de skal betale mere på nettet,” mener FDIHs direktør med henvisning til, at butikkernes dækningsgaranti for eksempel også er meget lavere på nettet.
