Den nye rapport ”Smart Grid i Danmark” fra Energinet.dk og Dansk Energi beskriver de udfordringer, som elsystemet står overfor i de kommende 15 til 25 år. Den anbefaler, at der bør udarbejdes et intelligent elsystem, også kaldet et smart grid, hvor måling, styring og automatik både foretages i elnettet og hos forbrugerne.
Konklusionen på rapportens økonomiske analyse er, at smart grid er den mest effektive og billigste måde til at udbygge elsystemet, så det kan håndtere de kommende udfordringer. Regnestykket bygger på, at elproduktionen i stigende grad vil komme fra vedvarende energikilder som vindmøller, mens forbrugerne vil erstatte deres benzinbiler med elbiler.
Men selv hvis der kommer færre elbiler end ventet, så skulle regnestykket alligevel holde.
"Så samlet set vurderer vi, at beregningerne er så robuste, at konklusionen er klar: Hvis man ønsker et samfund uafhængigt af fossile brændsler, der bruger store mængder vindkraft til transport og opvarmning, vil Smart Grid være den mest effektive udviklingsvej for elsystemet. Og elbranchen er parat til at indtage en aktiv rolle for at sikre en fælles og koordineret udvikling af et intelligent elsystem i Danmark, hvis der er politisk opbakning til, at vi skal bevæge os i den retning," siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, som er interesseorganisation for danske energiselskaber.
Det strategiske fundament skal skabes nu, selvom der kan gå mange år før smart grid bliver realitet, lyder konklusionen. Den samlede sanfundsmæssige netto-omkostning for at etablere fremtidens el-system med smart grid anslås til 1,6 mia. kr. Den samlede investering anslås til 9,8 mia. kr., men Dansk Energi mener, at det vil give afledte gevinster på 8,2 mia. kr. Det skyldes blandt andet lavere omkostninger til elproduktion.
Til sammenligning anslås det, at en traditionel udbygning af elnettet uden smart grid vil koste 7,7 mia. kr., og her er der ingen gevinster at hente, konstaterer rapporten.
Den påpeger også, at etableringen af et smart grid vil øge digitaliseringen af de danske husstande. Der vil komme mere måle-, styre- og kommunikations-elektronik i husene, og det betyder at det bliver lettere for forbrugeren at styre sit elforbrug. Desuden vil forbrugeren kunne købe en række relaterede ydelser.
Man kan for eksempel forestille sig, at forbrugerne vil kunne modtage en sms, hvis deres varmepumpe skulle bryde ned, mens de er på vinterferie. De vil kunne vælge automatisk sluk af standby-forbrug i hjemmet, når de ikke er hjemme, og de vil til enhver tid kunne styre temperaturen i huset fra deres telefon eller pc.
Rapporten forudsiger, at der hen af vejen kan komme mange nye produkter, der vil udnytte den nye smart grid infrastruktur – ligesom man har set det med mobiltelefoni og internettet.
I den såkaldte faciliteringsfase, der gælder for de næste par år, vil der ske en stigende udbredelse af elektriske varmepumper, og de kommercielle aktører kommer med den første reelle lancering af el- og hybridbiler.
I etableringsfasen fra 2012 til 2020 vil ændringer på forbrugssiden begynde at gøre sig bemærket, efterhånden som forbrugerne køber flere elbiler, og i denne periode skal den grundlæggende infrastruktur til smart grid etableres.
Den såkaldte kommercialiserings-fase starter i 2020, og her vil elbiler være velkendte og udbredte i gaderne, lyder prognosen. Denne situation gør, at elsystemet skal balanceres via smart grid-funktionalitet i form af intelligent og automatisk styring af forbrugernes apparater samtidig med, at der skal være videreudviklet på smart grid-ydelserne, så der nu er en lang række produkter at vælge imellem for forbrugerne.
Men vejen dertil er lang og foruden den nødvendige teknologi og fælles standarder, som stadig ikke er på plads, kræver det også at den politiske vilje er til stede. Den økonomiske regulering af netselskaberne skal sikre, at de deltager aktivt i udviklingen af smart grid, og at de foretager de nødvendige, langsigtede investeringer i at skabe et intelligent elsystem, anbefales det i rapporten.
