EU-kommissionen har netop afsat en milliard euro til 276 nye it-forskningsprojekter. Aldrig tidligere er så stort et beløb blevet afsat til it-forskning efter en enkelt projektrunde, men faktum er, at EU skrotter gode projekter med vækstpotentiale.
De 276 projekterne er blevet udvalgt blandt 1300 forslag. 476 projektforslag opfyldte kriterierne, og heraf blev altså kun 276 forslag godkendt til at modtage støtte.
»Europa fortsætter med groft at underinvestere i IKT-forskning, fordi der ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer hverken på EU-niveau eller på nationalt niveau. I dag må vi afslå mere end hvert andet forskningsprojekt, selv om de tilfredsstiller alle de påkrævede kvalitetskriterier. Hvis Europa vil deltage i den globale konkurrence for bedre IKT-tjenester, må vi optrappe ressourcebrugen væsentligt,« siger EU-kommissionens talsmand Viviane Reding ifølge den norske nyhedstjeneste digi.no.
Flere medlemmer af EU-kommissionen er bekymrede over, at EU indtil videre ikke har formået at forbedre forskningsindsatsen. I en rapport fra den 19. juli advarer kommissionen om, at forskningen står i stampe, selv om det er en erklæret EU-målsætning at løfte forskningsbevillingerne fra 1,9 til 3 procent af BNP inden 2010.
USA bruger i dag 2,59 procent af BNP på forskning, og Japan bruger 3,15 procent. Kina har i de seneste år øget sine forskningsbevillinger med 10 procent om året, hvilket betyder, at også Kina inden 2010 vil bruge en større andel af sin BNP på forskning end EU.
De 276 projekter, der er sluppet igennem EU-kommissionens nåleøje, skal sikre fremskridt på områder, som ifølge kommissionen har strategisk betydning for Europa. Det drejer sig om områder som mikro- og nanoelektronik, mobilteknologi, bredbånd, kognitive it-systemer, sikkerhed, sundhed, transport, indholdsproduktion og offentlig administration.
Ifølge EU-kommissionen er det nødvendigt med en årlig forøgelse af it-forskningsbevillingerne på 80 procent i perioden 2007 til 2013. På sit sidste budgetmøde vedtog kommissionen et forslag om at fordoble EU's centrale forskningsbudget, hvilket ville betyde en budgetforøgelse på 73 milliarder euro over en syvårs-priode, men det forslag blev senere forkastet af parlamentet.
