Bredbåndseventyr på bekostning af lavere elregning

Landets elselskaber er ved at investere godt 20 milliarder kroner i bredbånd. Men for omkring en femtedel kunne de installere fjernaflæste elmålere i alle landets husstande, til gavn for elkunderne og miljøet.

Landets elselskaber vil langt hellere investere milliardbeløb i vidtløftige langsigtede planer om udrulning af bredbånd, end arbejde for energibesparelser til gavn for elkunderne. Således er mere end 20 af landets elselskaber i gang med at bruge godt 20 milliarder kroner over de næste 10 år i udrulning af bredbånd, i håb om at kunne tage konkurrencen op med de eksisterende udbydere.

Derimod har kun to elselskaber planer om at installere fjernaflæste elmålere hos deres kunder. Det på trods af at det kun vil koste en femtedel af den planlagte bredbåndsinvestering at udstyrer samtlige landets husstande med fjernaflæste elmålere.

I Sverige skal alle elkunder modtage en månedlig regning senest i 2009, og det har fået de svenske elselskaber til at sætte turbo på installationen af fjernaflæste målere, da det så ikke længere kan betale sig at sende en mand ud og læse måleren af. Herhjemme er det foreløbig kun Nesa og Sydvestjysk Energi der har planer om fjernaflæste målere til alle deres kunder. Det på trods af at det vil betyde energibesparelser.

»Med fjernaflæste målere kan vi udsende regninger en gang om måneden, mod kun en gang om året i dag. Det vil betyde, at elforbruget bliver mere synligt og gennemskueligt, og det vil få folk til at tænke sig mere om og spare på strømmen,« vurderer Henrik Vigelgaard fra Nesa.

Det nordsjællandske elselskab har planer om at udstyre sine i alt 550.000 kunder med målere, som selv sender en sms med oplysninger om forbruget til Nesa's central. Enheden, som er udviklet af Nesa selv i samarbejde med RTX, koster 1600 kroner, og dermed vil det koste godt 4,3 milliarder kroner at udstyrer alle landes 2,7 millioner husstande med fjernaflæste målere.

Det vil samtidig betyde, at elkunderne rent faktisk ville kunne få glæde af det frie elmarked.

»Med fjernaflæste elmålere kunne den almindelige forbrugere faktisk få en gevinst ud af det liberaliserede elmarked, da det vil gøre dem i stand til at reagere, når elprisen er høj,« forklarer civilingeniør Mikael Togeby fra Elkraft System. Han anslår at man ville kunne spare et helt kraftværk, hvis alle husstande var udstyrede med fjernaflæste elmålere.
»Det ville gøre det meget nemmere at forudse folks behov og planlægge derefter. Privatkunderne udgør halvdelen af elforbuget, men vi har i dag ikke en profil på deres forbrug,« forklarer Mikael Togeby.

Samtidig er det ikke kun aflæsning af el, som de fjernaflæste målere kan tage sig af. På sigt er det tanken at udstyre målerne med Bluetooth og koble tyverialarmer og lignende til.

Hos elselskabernes branchesammenslutning, Dansk Energi, mener man dog ikke det er så lige til.
»Der er nogle fordele ved fjernaflæsning, men det er stadig på et teoretisk stadie. Jeg tror ikke det kan bærer en investering på knap fem milliarder kroner i dag,« siger vicedirektør i Dansk Energi, Vilhelm Mørup-Petersen.

Annonce

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks