Apple starter nyt patent-angreb på HTC

Apple forsøger nu at få forbudt salget af HTC-tavlecomputeren Flyer i USA.

Artikel top billede

Nu har Apple igen henvendt sig til det internationale handelstilsyn i USA med en klage over den taiwanesiske konkurrent HTC. Apple ønsker blandt andet at handelstilsynet skal forbyde salget af HTC-tavlecomputeren Flyer i USA. Det begrundes med, at HTC krænker fem konkrete patenter, der beskæftiger sig med software-arkitektur, bruger-grænseflader, touch-screens og bevægelses-sensorer.

Apple mener at patenterne også bliver overtrådt i HTC-smartphones som Droid Incredible 2, Wildfire og Evo 4G.

Allerede i marts 2010 kom Apple med de første klager mod HTC. Dengang handlede det om 20 patenter, som dels beskæftiger med den grafiske brugerflade - herunder et 15 år gammelt patent med den generiske titel "object-oriented graphic system" - dels med teknologi til at forbedre kommunikation og batteri-levetid og dels med specifikke funktioner og designmæssige detaljer.

Nu ser det ud til, at Apple vil udvide den eksisterende patentstrid om smartphones til også at omfatte tavlecomputere. Et område, hvor Apple selvfølgelig står meget stærkt med sin iPad.

HTCs juridiske chef Grace Lei siger til Bloomberg at man er skuffet over, at Apple har valgt at kæmpe med sine konkurrenter i retssalen i stedet for på markedet. HTC nægter samtidig enhver påstand om patentkrænkelse.

Apple har netop afsluttet et langvarigt patentopgør med Nokia, og det endte med at Apple måtte betale et større engangsbeløb til Nokia samt løbende licensafgifter i ukendt størrelse.

Det lange juridiske opgør mellem Nokia og Apple går helt tilbage til 2009. Her valgte Nokia at slæbe Apple i retten for patentkrænkelse i iPhone. Apple svarede ved at sagsøge Nokia, og så er det ellers fortsat med nye klager og retssager.

Nokia hævder selv at man har investeret mere end 300 milliarder kroner i forskning og udvikling i de sidste 20 år – og selskabet råder over omkring 10.000 patenter. Det er 46 af disse patenter, som indgik i de forskellige sager mellem Nokia og Apple, som nu er afsluttet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank