Mangel på professionalisme og omhu.
Der er tørre tæsk til Rejsekortet A/S i en ny rapport fra Rigsrevisionen.
Endnu mere bekymrende læsning er det, at rapporten kigger nærmere på hele grundlaget for at gå ind i Projekt Rejseplan. For eksempel kan meget små udsving i den fremtidige udvikling betyde, at det slet ikke giver økonomisk mening for DSB at investere i rejsekortet.
I 2005 regnede DSB på tallene, og det gav dengang mening at gå med i det enorme projekt. Det vigtigste for DSBs fremtidige regnskaber var blot, at et digitalt rejsekort i fremtiden vil få flere til at køre med tog. Ifølge prognosen vil kortet skabe passagerfremgang og dermed få indtægterne til at stige med 4,5 procent i hovedstadsområdet og med 2,5 procent i resten af landet. Hvis rejsekortet kun fik indtægterne til at stige med én procent, så ville projektet pludselig være en underskudsforretning.
Regnstykket ser ikke længere ud som i 2005 og de oprindelige beregninger holder ikke længere.
Siden har DSB og de andre ejere af Rejsekortet A/S været nødt til at poste flere penge i selskabet på grund af, at projektet total set er blevet forsinket med fire år.
Men da DSB kiggede på økonomien i hele projektet i både 2008 og 2010 skulle der ifølge opgørelserne stadig være tale om en sund forretning - på trods af forsinkelser. Men investeringen er nu endnu mere følsom over for ændringer i indtægterne. Hvis en indtægtsstigning fra fjerntog blev to procent i stedet for de forventede 2,5 procent, så rejsekortet ikke længere være en god investering.
Rigsrevisionens tal viser, at der først kommer overskud i Rejsekortet A/S i 2020. Syv år senere end forventet. Den samlede pris er cirka 1,1 milliard kroner.
Uprofessionelt
Rejsekortet A/S må i rapporten lægge ryg til adskillige pisk fra Rigsrevisionen.
Det er blandt andet en svag ledelse, der har været med til forsinke projektet med det landsdækkende automatiske system i flere år, skriver Rigsrevisionen.
Revisionen lægger især mærke til, at der gik alt for lang tid, før Rejsekort A/S og leverandøren, konsortiet East-West, rent faktisk blev enige om, kravene til den færdige løsning. Der var så meget gummi i detaljerne i kravsspecifikationen, at den kunne tolkes på flere måder. Parterne gik fra starten også ud fra, at den færdige løsning kunne sammenstykkes af standardløsninger, men det har vist sig, at der var behov for væsentlig mere egenudvikling.
Rigsrevisionen kritiserer også, at projektstyringen fra 2005, hvor kontrakten blev indgået, til 2008 var utilstrækkelig.
"Statsrevisorerne kritiserer, at Rejsekort A/S ikke i tilstrækkelig grad har styret rejsekortprojektet med den professionalisme og omhu, der er nødvendig ved et så komplekst it-system som rejsekortsystemet," skriver Rigsrevisionen.
Det var først i 2008, at Rejsekortet A/S indså, at firmaet, der er ejet af Metro-selskabet, DSB og de regionale trafikselskaber, var nødt til at føre tæt tilsyn med leverandøren.
Partner på vej væk
Oven i kritikken fra Rigsrevisionen kommer nyheden om, at konsulentfirmaet Accenture træder ud af konsortiet East-West. Det består nu primært af franske Thales, skriver Ingeniøren.
Det er ikke helt klart, hvad der får Accenture til at hoppe af toget, men det skulle angiveligt være for at gøre kommandoveje og dialogen mellem parterne mere simpel.
Rigsrevisionens rapport kan læses i sin fulde længde her.
