Microsoft har atter engang snøret en lappepakke sammen til sin browser, Internet Explorer, som bør installeres af alle brugere. Foruden alle tidligere udsendte lapper til Internet Explorer 5.01, 5.5 og 6.0 indeholder pakken også rettelser til to nye fejl, som kan gøre det muligt for uvedkommende at afvikle kommandoer på systemet.
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
De to nye sårbarheder kan misbruges gennem en webside eller en HTML-baseret e-mail - den sidstnævnte metode vil dog normalt kræve, at brugeren har foretaget ændringer i postprogrammets indstillinger.
Teknikken går ud på at "snyde" Internet Explorer med en dialogboks og derved hente indhold fra et andet domæne end det, som man besøger. Fejlen kan bruges til at afvikle kode på systemet.
Begge sårbarheder er opdaget af den svenske sikkerhedsekspert Andreas Sandblad.