Dårlig it-sikkerhed skal kunne udløse store bøder til danske selskaber

Danske it-chefer køber it-sikkerheds-systemer ind for store beløb, men de glemmer en vigtig ting, der gør, at deres systemer måske ikke er sikre alligevel.

Det bør kunne udløse heftige bøder, hvis ikke de danske virksomheder har styr på deres it-sikkerhed.

Det mener interesse-organisationen Dansk IT. Direktør Per Andersen peger på Storbritannien som et forbillede, hvor datatilsynet - Informations Commissioners Office - har bemyndigelse og kapacitet til af egen drift at teste virksomheders it-sikkerhed.

Ifølge Per Andersen har den britiske myndighed eksempelvis for nylig udstedt en stor bøde på knap et par millioner kroner til det britiske justitsministerium, fordi et fængsel har mistet en disk med personlige data på nogle tusinde britiske indsatte.

Det samme bør kunne ske i Danmark, mener han.

"Der bør være større konsekvenser ved datatab herhjemme. Det er værd at kigge i retning af England, hvor man slår hårdt ned på datatab med ganske markante bøder, hvis ikke der er styr på datasikkerheden," siger Per Andersen.

Han erkender, at det er 'en antagelse,' at it-sikkerheden er bedre end i Danmark.

"Men vi ved, at brugeradfærden er vigtig, og at rigtig mange sikkerheds-problemer skyldes menneskelig adfærd og sjusk - for eksempel ved at ansatte mister bærbare eller lignende med fortrolige data på," siger han.

Går op i sikkerheden - men er det godt nok?
De danske virksomheder har i det seneste år skruet ganske betydeligt op for deres fokus på it-sikkerheden i kølvandet på sikkerhedsskandalerne med blandt andet NemID og NSA og Nets.

Ifølge den nyeste udgave af konsulenthuset Rambølls årlige rapport 'IT i Praksis,' der netop er udkommet, har 60 procent af de danske virksomheder øget deres it-sikkerhedsmæssige indsats i det seneste år.

Til gengæld har hver fjerde danske virksomhed slet ikke fastlagt nogen it-sikkerhedspolitik - og for dem, der har, springer kæden af et helt centralt sted, konkluderer Rambøll.

"Virksomheder opruster på it-sikkerhed - men kun på papiret. Mange har oprustet en hel masse, men det halter gevaldigt, når det gælder om at teste, om den nye sikkerhed nu også fungerer," siger Eivind Jørgensen, direktør i Rambøll.

Ifølge Rambøll bliver it-sikkerhed i mange virksomheder behandlet som en 'tjek-boks-aktivitet,' hvor indkøb og implementering af nye sikkerheds-funktioner bliver krydset og godkendt, når de er på plads.

Firmaer glemmer at teste
Til gengæld glemmer mange virksomheder at få testet de nye sikkerhedssystemer - både når det gælder den rå teknik, og når det gælder brugernes adfærd, altså hvorvidt brugernes egentlig opfører sig, som det lægges til grund i opsætningerne af it-systemerne.

"Vi kan se, at den eksterne dimension er meget undervurderet, og det bør man få på plads," siger Eivind Jørgensen.

Hos Dansk IT mener Per Andersen, at den rigtige vej at gå vil være at lade det danske Datatilsyn udstede bøder til de selskaber, der ikke har styr på datasikkerheden.

"Det kan måske virke lidt gammeldags straf-agtigt, men det skal måske til for at få virksomhederne til at tjekke, at deres sikkerhed virker fremfor bare at have sikkerhed på overfladen. Er der noget, som virksomheder har respekt for, er det økonomiske konsekvenser," siger han.

Dansk IT mener, at de inddrevne penge passende kan anvendes til at sikre Datatilsynet ekstra ressourcer, da Datatilsynet i dag efter Dansk IT's mening spiller en alt for passiv rolle, når det gælder test af danske virksomheders it-sikkerhed.

"Datatilsynet har i dag ikke ressourcer til at tage sager op af egen drift, så der er herhjemme reelt ingen, der kontrollerer danske virksomheders it-sikkerhed," siger Per Andersen.

Det kan du læse mere om her: WTF! Datatilsynet burde være 32 gange større

Læs også:

Efter læk af 900.000 CPR-numre: Datatilsynet åbner sag mod staten

Lov på vej: Firmaer skal ansætte en dataansvarlig person

Disse organisationer er blevet politianmeldt af Datatilsynet




IT-JOB

J. H. Schultz Information A/S

Fullstack-udvikler

Falck Danmark A/S

Master Data Product Manager
Se flere it-job hos
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI og machine learning i praksis: Fokus på teknologi og best practice

Vi kender til kunstig intelligens og machine learning, men hvordan udnytter vi dem i praksis? Hør om de aktuelle erfaringer med AI og machine learning, og bliv endnu klogere på fremtidens mulige tendenser, når det kommer til AI og machine learning.

02. marts 2021 | Læs mere


It-sikkerhedskontroller og -processer (How to)

Flere organisationer end nogensinde før bliver udsat for cyberangreb af hackere, der hele tiden finder nye veje og metoder, som de kan udnytte til at trænge ind i virksomhedernes systemer. På dette event kigger vi nærmere på, hvordan man opsætter de nødvendige it-sikkerhedskontroller og gør god brug af eksempelvis incident response, log management, penetrationstesting, awareness-træning, sikkerhedsopsætning og meget andet.

03. marts 2021 | Læs mere


Roundtable: Start opgøret med kompleksitet og det manglende overblik: Få styr på mulighederne og planen

Overblik og kompleksitet er derfor i fokus på dette digitale roundtable, hvor vi deler erfaringer fra digitale ledere i danske virksomheder. Her kan du blandt andet kan høre om, hvordan du bedst muligt sikrer dig overblik og reducerer kompleksiteten af dine it-systemer.

09. marts 2021 | Læs mere





mest debatterede artikler

Premium
Nordea flytter 267 it-stillinger til Indien: 125 danske it-ansatte mister jobbet
Nordea og Finansforbundet har nu indgået en endelig aftale om, hvor mange it-ansatte der bliver nedlagt i Danmark. Det samlede antal er dermed reduceret med 100 i forhold til det oprindelige oplæg.
Computerworld
Trump bønfalder Helle Thorning: Giv mig min Facebook-konto tilbage
Facebooks tilsynsråd, der har Helle Thorning-Schmidt i spidsen, har modtaget en erklæring fra Donald Trump, som ønsker at få genoprettet adgangen til sin Facebook og Instagram-konto.
CIO
Der findes ikke noget vigtigere for din virksomhedskultur end psychological safety
Klumme: Forskningen er entydig: Vidensarbejde er mere effektiv, når du tør stille spørgsmål, rejse kritik og indrømme fejl helt uden frygt for at blive straffet eller gjort til grin. Hvis du ikke har fokus på denne del af din virksomhedskultur, så lever din virksomhed og dine medarbejdere ikke op til deres fulde potentiale.
Job & Karriere
IBM Danmark trækker tilbud om frivillige fratrædelser tilbage for stort antal ansatte: "IBM har taget røven på sine ansatte"
Som led i IBM Danmarks store fyringsrunde fik 130 ansatte grønt lys til at forlade selskabet på en frivillig fratrædelsesordning. Men nu har IBM Danmark trukket det oprindelige tilbud tilbage for størstedelen af de ansatte.
White paper
IDC – styrken af en hybrid cloud strategi
Cloud computing er blevet en integreret del af forretningsstrategi og it-arkitektur for mange virksomheder i løbet af det sidste årti. Brugen af cloud er blevet udbredt, fordi virksomheder vil indføre nye forretningsmodeller, udtrække værdifuld indsigt fra enorme datamængder, håndtere krævende arbejdsbelastninger, levere nye produkter hurtigere og opnå konkurrencemæssige fordele. Men cloudadoption har også introduceret nye udfordringer. Denne undersøgelse af virksomhedens it-kunder fremhæver de største udfordringer med offentlig cloud.