Topnyhed:Nana Bule forlader Microsoft: Her er den nye direktør for Microsoft Danmark

Artikel top billede

Agil softwareudvikling: Er du "den alvidende leverandør" eller "den travle kunde"?

Klumme: Agil softwareudvikling har stærkt fokus på godt samarbejde mellem kunde og leverandør. Men det løber tit ind i forhindringer. For eksempel kunder, der hele tiden sætter spørgsmålstegn ved timeforbruget i forhold til estimatet i kontrakten.

Samarbejde er vigtigt i alle projekter, og de fleste af os har nok oplevet, at projekter og produkter bliver både bedre og billigere, når kunde og leverandør samarbejder om opgaven.

Netop det eksplicitte fokus på samarbejde mellem interessenter er en af de ting, jeg synes er interessant ved agil softwareudvikling.

En god regel er, at samarbejde kræver to ligeværdige parter med et fælles (del)mål.

Hvis vi ser på et forsimplet it-projekt med en kunde og en leverandør, vil kunden have domæne-kendskabet og leverandøren den nødvendige teknologiske viden.

Dermed er de afhængige af hinanden for at kunne realisere projektet og derved i høj grad ligeværdige.

Ligeledes har de som udgangspunkt et fælles mål om at gennemføre det bedst mulige projekt.

Kunden fordi det giver en forretningsfordel, og leverandøren fordi et godt projekt med en glad kunde forhåbentlig giver øget omsætning.

Men trods fælles interesse og gode intentioner ser jeg dog ofte, at projekter kommer skidt fra start, fordi det er svært at få et samarbejde op at køre.

Og hvis det lykkes, at det svært at bevare de gode relationer over tid.

Her er nogle typiske faktorer, som kan sætte et samarbejde på prøve:

"Kontraktfokus"

I disse tilfælde har kunden og/eller leverandøren mere fokus på kontraktuelle aftaler - som for eksempel økonomien - end på at levere det rigtige produkt.

Kontrakten skal selvfølgelig være i orden og skal være med til at sætte rammerne for samarbejdet, men hvis det bliver det primære, har man fokus på de områder, hvor man sjældent har samme mål.

Når en kunde eksempelvis hele tiden sætter spørgsmålstegn ved timeforbruget i forhold til estimatet, kan det godt være, at vedkommende kan spare et par tusinde kroner her og nu. 

Men resultatet er, at leverandøren ikke længere har fokus på at levere det bedste produkt, men på at sikre sig at estimater og løsninger er så konservative, at man er sikker på at kunne levere varen til det aftalte.

Kunden får derved et dårligere og dyrere produkt.

Ligeværdighed forudsætter, at man har tillid til hinanden, hvilket kan være svært, hvis kunde og leverandør aldrig har arbejdet sammen før.

I sådanne situationer er det nødvendigt hurtigt at opbygge tilliden. Det sker for eksempel ved tidligt i forløbet at aflevere et delprodukt, som giver værdi for kunden.

"Den alvidende leverandør"

Man ser også mange eksempler, hvor en kunde skal have skabt en forandring gennem it, og som derfor henvender sig hos en leverandør med stor teknisk og domænemæssig kendskab.

Oftest er det også fint at finde en leverandør med brancheerfaring og domænekendskab, for det gør starten af samarbejdet nemmere, og man kan "lære" af konkurrenterne.

Men hvis

det er for ensidigt, ender kunden med at blive tilpasset løsningen i stedet for at løsningen bliver tilpasset kunden. Og hvis man er blevet tilpasset samme løsning som konkurrenterne, hvor er så den konkurrencemæssige fordel?

I sådanne situationer er det vigtigt, at kunden inden projektstart - eller i samarbejde med leverandøren - forøger sin forståelse for egne arbejdsgange og mulighederne ved it.

Skal man sætte tingene på spidsen, kan der faktisk være fordele i ikke at vælge en leverandør med stort domænekendskab, da kunden så selv er nødt til at opbygge en eksplicit forståelse af branchetendenser og egne arbejdsprocesser, som også kan anvendes i andre sammenhænge.

"Den travle kunde" 

Som sidste eksempel bliver jeg nød til at nævne kunden, der har så travlt med at løse sine primære arbejdsopgaver, at der ikke er tid til at deltage i udviklingen af fremtidens it-løsninger.

I denne situation er der ikke noget samarbejde, kun periodiske møder hvor løsningen bliver kritiseret. Selv om de fleste er klar over, at dette ikke er optimalt, er det alligevel ofte, at man som konsulent oplever denne situation.

Så husk at afsætte tid til at "Slibe saven" [Stephen R. Covey: "7 gode vaner", Vane 7].

Dette var bare et par af de situationer, som jeg alt for ofte oplever (skriv gerne flere gode eksempler i kommentarfeltet), og som forhåbentlig eksemplificerer, hvor svært det er at opretholde en relation, hvor man samarbejder om at skabe den bedste løsning.

Det er vigtigt hele tiden at overveje, om ens handlinger ændrer relationen, så man ikke længere er ligeværdige og har fælles (del)mål.

I nogle situationer kan det også være nødvendigt at etablere aktiviteter, der kun har til formål at gøre kunde og leverandør mere ligeværdige - men mere om det i et senere indlæg.

Denne klumme er en del af en serie om agil softwareudvikling. Du kan læse den første her:

Derfor er agil softwareudvikling meget mere end løbende afleveringer