Partnerskabet Deleby er et projekt mellem Realdania, den Grønne Omstillingsfond og Dansk Arkitektur Center.
Det kan du læse mere om her i den første klumme i serien: Deleøkonomien er fuld af juridiske faldgruber - så hvor er potentialet?
Projektets overordnede formål er at afdække, om deleøkonomi på byniveau kan udnyttes mere fordelagtigt til fordel for borgerne, virksomhederne og kommunerne.
Da jeg er knyttet til projektets videnspanel grundet min erfaring inden for jura, nye forretningsmodeller og teknologi, vil jeg i en serie klummer belyse nogle af de problemstillinger, som kan tænkes at opstå i deleøkonomiske projekter.
I dette indlæg er fokus på fast ejendom.
Fast ejendom omhandler en række discipliner, der dækker over alt lige fra plan- til byggelovgivningen over til regler om skøder og tinglysning og så selvfølgelig lejeretten.
En bygning, som er interessant i deleøkonomisk lys
Her benytter jeg ikke det almene juridiske fast ejendoms begreb, der kommer til udtryk i udstykningsloven som ét eller flere matrikelnumre.
I stedet skal fast ejendom i denne klumme forstås som en bygning med enten inventar eller plads, som på den ene eller anden måde er interessant i deleøkonomisk lys.
Som eksempler på det kan nævnes en skoles gymnastiksal, en restaurants industrikøkken eller et forladt teaters scene. Kun fantasien sætter grænserne for, hvor linjen trækkes.
Fælles for dem alle er dog, at der er tale om en form for bygning, der kan tænkes udnyttet deleøkonomisk.
Et gammel industrikøkken
Problemstillingerne inden for fast ejendom ved deleøkonomi vil naturligvis afhænge af den konkrete situation.
Her tager jeg udgangspunkt i en situation, hvor en kommune stiller fast ejendom til rådighed for borgerne, eksempelvis en forladt bygning med et gammelt industrikøkken. Hvilke juridiske udfordringer kan være forbundet herved?
Det vil eksempelvise være afgørende, hvorvidt der betales leje for udnyttelsen af lokalet, da erhvervslejeloven dermed finder anvendelse.
Erhvervslejeloven finder anvendelse, uanset om lejen erlægges som kontant beløb eller på anden vis, herunder arbejde.
Hvis forholdet antages at være underlagt lovens regler, vil lejeren eller brugeren være omfattet af beskyttelsen heri, hvilket de facto medfører, at nogle af lovens bestemmelser ikke kan fraviges til skade for lejer/bruger.
Her vil regler såsom betaling af leje i forhold til tid og sted, udlejers adgang til opsigelse samt opsigelsesvarsler udgøre særligt væsentlige områder.
Hvad med skader?
Fastholdes vores eksempel, vil man også skulle være opmærksom på, hvorledes eventuelle skader på lokalet eller dets inventar ved en borgers brug skal håndteres.
Såfremt en gruppe borgere låner køkkenudstyr af eksempelvis kommunen, vil det være nødvendigt på forhånd at tage stilling til, hvem der bærer ansvaret for hændelige skader ved brug af det lånte, og dermed altså hvem der skal betale i tilfælde af uheld, opstået i forbindelse med den deleøkonomiske benyttelse.
Her er det ikke kun borgernes egne handlinger, der skal tages i betragtning, men også tredjemands handlinger i form af for eksempel hærværk af det lånte.
En anden dimension vedrører spørgsmålet om rengøring af det benyttede efter brug.
Udgangspunktet må være, at det er brugernes ansvar, at der opryddes forsvarligt, så det benyttede er klar til næste deleøkonomiske køkkenprojekt.
Såfremt der dog ikke gøres rent i henhold til de gældende retningslinjer, kan der opstå et problem. For hvis ansvar er det nu, at der ikke er gjort rent?
Forsikring ... og hvad med vand?
I vores eksempel er det også relevant at overveje de forsikringsmæssige aspekter af en deling, eftersom det er plausibelt, at der vil være behov for en særlig forsikringsdækning ved brugen af køkkenet.
Slutteligt skal det bemærkes, at en tilfredsstillende madlavnings- og køkkenoplevelse indebærer benyttelse af ressourcer såsom vand, el og varme. Et ubesvaret spørgsmål er således, hvem der skal afholde forbrugsudgifterne i forbindelse med brugen af lokalet.
Denne klumme giver blot et kort indblik i nogle af de problemstillinger vedrørende fast ejendom, som kan tænkes at opstå i deleøkonomisk lys, og er således ikke udtømmende. Der kan være mange flere, og det vil der ofte være.
