Få overblikket: Vidt forskellige resultater hos danske fiberselskaber - flere kæmper med blodrøde bundlinjer

ComputerViews: De danske fiberselskaber henter i disse år masser af nye bredbåndskunder. Selskabernes økonomiske resultater er dog vidt forskellige. De fleste ender med store underskud, mens særligt én spiller i øjeblikket har vild vækst.

ComputerViews: I de seneste 10-15 år er der investeret et større tocifret milliardbeløb i at lægge fiber til bredbånd i den danske jord.

Flere og flere danske hjem bliver koblet på fiberinfrastrukturen. Der er i dag over en halv million fiberbredbånds-abonnementer i Danmark - og tallet stiger støt år for år.

Det store spørgsmål er derfor heller ikke, om danskerne vil bruge penge på fiberbredbånd. Tallene taler deres eget klare sprog, hvilket vi også har skrevet om her:

Fiberbredbånd boomer: For få år siden ringede alle alarmklokker - nu skovler danske fiberselskaber kunder ind

Det centrale spørgsmål er derfor snarere, om fiberselskabernes økonomi hænger sammen? Og om de mange milliarder, der er blevet investeret, nogensinde bliver tjent ind igen?

En stribe nye regnskaber fra danske fiberselskaber viser, at der endnu er langt til målet for de fleste af selskaberne.

Regnskaberne afslører også, at der er vidt forskellige resultater hos de danske fiberselskaber.

Og - ikke mindst - at situationen er meget forskellig alt efter hvilke poster, man fokuserer mest på i regnskabet.

En del af forklaringen på de forskellige resultater er naturligvis også, at ikke alle selskaber er lige langt med at opbygge forretningen, mens det også kan skyldes, at ikke alle er lige dygtige til at drive forretningen.

Fælles for selskaberne er det, at det typisk går fremad med omsætning og bruttofortjeneste, mens årets resultat så til gengæld (stadig) ender i minus.

Her er resultaterne
Computerworld har set nærmere på en stribe regnskaber fra fiberselskaberne. De indeholder alt fra blodrøde bundlinjer til vilde vækstrater.

Lad os begynde med et af de selskaber, der tilsyneladende har knækket koden til at tjene penge.

Nianet realiserede i 2016 selskabets bedste resultat nogensinde. Konkret steg Nianets omsætning i 2016 til næsten 345 millioner kroner fra 297 millioner i 2015. EBITDA-resultatet steg samtidig med 44 procent i forhold til året før til nu 101 millioner kroner.

Driftsresultatet i det nye regnskab er samtidig mere end fordoblet i forhold til året før, så det nu ligger på 34 millioner kroner. Det afspejler sig også i årets resultat efter skat, der lander på et plus på 18,5 millioner kroner.

Læs mere her: Dansk fiberkæmpe klar med rekord-regnskab: Skovler kunder og penge ind

En noget anden situation er der hos NRGi's og SEAS-NVE's fælles fibernetselskab, Fibia.

Fibia fik i 2016 ganske vist 23.000 nye kunder, så den samlede kundebase nu er på over 100.000 kunder. Alligevel endte Fibia med et underskud i årsregnskabet for 2016 på næsten 109 millioner kroner.

Fibia hæfter sig dog ved, at resultatet fra primær drift (EBITDA) er et overskud på 87 millioner kroner, og at overskuddet fra primær drift er øget med 67 procent i forhold til året før.

Læs mere her: Fiber-direktør ikke i tvivl efter kæmpeunderskud: Derfor skal fiberkunderne nok blive en overskudsforretning

Et stort bundlinje-minus er også situationen hos SE Fibernet.

I det netop offentliggjorte årsregnskab for SE Fibernet, kan man se, at bruttofortjenesten vokser år for år til nu 221 millioner kroner.

Driftsresultat er et minus på 31 millioner kroner, hvilket dog er en forbedring i forhold til sidste års underskud på 54 millioner.

Til gengæld er årets endelige resultat ikke rar læsning for SE Fibernet, for selskabet ender med et underskud på hele 160 millioner kroner.

Det er markant værre end sidste års underskud på 48 millioner kroner, og det er det ringeste årsresultat i de seneste fem år, hvor SE Fibernet alle år er endt med et underskud.

"SE Fibernet A/S har i regnskabsåret 2016 driftsmæssigt indfriet forventningerne. Årets resultat blev et underskud på 160.582 t.kr., hvilket selskabets ledelse betragter som utilfredsstillende," lyder det i ledelsesberetningen.

Også hos EnergiMidt Fiberbredbånd (nu Eniig) kan man i det senest tilgængelige årsregnskab (2014/15) se en rød bundlinje.

Resultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) endte ganske vist på 117 millioner kroner, men årets endelige resultat lød alligevel på et minus på 41 millioner danske kroner.

Hos Waoo er nettoomsætningen gået fra 464 millioner i 2015 til 448 millioner i 2016, og bruttoresultatet faldt fra 78 millioner til 48 millioner. Waoo endte 2016 med et resultat efter skat på minus 16,8 millioner gode danske kroner.

Alligevel er Jørgen Stensgaard, administrerende direktør i Waoo, tilfreds med 2016-regnskabet. Det skyldes ikke mindst, at Waoo i 2016 opnåede en kundetilvækst på 13 procent.

Læs mere her: Waoo henter masser af nye danske fiber-kunder men årsregnskabet ender i stort minus

Energi Fyn Bredbånd kan i det netop offentliggjorte 2016-årsregnskab berette om, at omsætningen nu er på 104 millioner kroner - det er mere end en fordobling af omsætningen fra 2012.

Driftsresultat stiger også år for år og er nu på 39 millioner kroner. Alligevel ender årets resultat hos Energi Fyn Bredbånd med et minus på 11 millioner kroner.

Det tager tid at opbygge en fiberforretning
Ud fra de nævnte regnskaber er det svært at komme med én entydig konklusion på, om fiberselskaberne er på rette kurs.

På den ene side kan man se, at det typisk går fremad både med antallet af kunder og med eksempelvis omsætningen.

På den anden side er der så kun et af de seks nævnte selskaber, der rent faktisk kan fremvise et plus på bundlinjen i det seneste regnskab.

Og nu vi er ved det: Nianet, som det drejer sig om, er i høj grad kendetegnet ved at arbejde med erhvervsløsninger, så en stor del af fremgangen bunder i stor-kontrakter med eksempelvis Coop Danmark.

Læs også: Regnestykket er gjort op: Det koster det at sikre lynhurtigt fiberbredbånd til os alle

Selv hvis de andre selskaber følger trop med overskud på bundlinjen inden for nogle år, skal man huske på, at det er milliarder af kroner, der er blevet investeret i at etablere fiberinfrastrukturen.

I det regnestykke hjælper et mindre million-overskud et enkelt år ikke ret meget.

Holder business casen hele vejen hjem?
Samtidig er det ikke helt uvæsentligt for den langsigtede business case for fiber, at der nu er udsigt til, at danskerne snart både kan få gigabit-bredbånd via kabelnettet og de kommende 5G-netværk.

Fiber vil vi altid have brug for i infrastrukturen, men spørgsmålet er, hvordan de nye gigabit-løsninger vil påvirke efterspørgslen på fiber til hjemmet?

Fiberforretninger tager mange år at opbygge. Det er hverken overraskende eller kontroversielt.

Det er dog stadig et væsentligt spørgsmål, om business casen for fiberforretningerne holder hele vejen hjem?

Læs mere her:

4G/5G-bredbånd versus fiber og turbo-kabler: Nu får vi et seriøst slagsmål om de danske bredbåndskunder

Fiber-direktør ikke i tvivl efter kæmpeunderskud: Derfor skal fiberkunderne nok blive en overskudsforretning

Regnestykket er gjort op: Det koster det at sikre lynhurtigt fiberbredbånd til os alle

Waoo henter masser af nye danske fiber-kunder men årsregnskabet ender i stort minus: Går alt efter planen?

Dansk fiberselskab har nu over 100.000 kunder: Alligevel går resultatet helt i rødt

Fiberbredbånd boomer: For få år siden ringede alle alarmklokker - nu skovler danske fiberselskaber kunder ind

Dansk fiberkæmpe klar med rekord-regnskab: Skovler kunder og penge ind

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Overblik: DXC Technology og Netcompany stormer frem som offentlig it-leverandør - Atea og Conscia taber terræn
Det offentlige Danmark bruger hvert år milliarder af kroner på it-indkøb. I løbet af 2019 tog DXC Technology og Netcompany store indhug i de offentlige it-budgetter - samtidig rykkede Atea og Conscia baglæns. Det viser nye tal fra Udbudsvagten.
Computerworld
Forsvarsministeren overvejer at give dansk politi lov til at blokere for websites uden dommerkendelse
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil diskutere muligheden for at give politiet mulighed for at blokere for websites uden dommerkendelse.
CIO
Podcast: Pandoras CIO Peter Cabello afslører sine tre vigtigste mål for digitaliseringen
Podcast, The Digital Edge: Hør Pandoras CIO Peter Cabello Holmberg fortælle om, hvordan et af verdens største smykkefirmaer arbejder med innovation og digitalisering af et traditionel offline salg, og hvordan Pandora udnytter data til at skabe en bedre kundeoplevelse.
White paper
Mængden af skyggedata stiger voldsomt – få tips til hvordan du bekæmpe det
Moderne virksomheder er drevet af data. Men for at udnytte de data, skal de være tilgængelige for medarbejderne, kunderne og samarbejdspartnere – og det er bare de data, som it og virksomheden kender. For den eksplosive udvikling i cloud og data betyder også, at de fleste organisationer generer store mængder af ”skyggedata”, data som bliver delt, opbevaret og ofte glemt et sted i virksomhedens mange systemer. I dette whitepaper kan du derfor læse om omfanget af problemet med skyggedata i skyen samt få ideer til, hvordan du kan begrænse og beskytte det.