Slut med store og små bogstaver og mystiske tegn: Manden bag de mest anvendte - og irriterende - password-regler tog fejl: "Jeg fortryder meget af det, jeg anbefalede dengang"

Manden, der fandt på, at gode password skal indeholde mærkelige sammensætninger, tal, store bogstaver og tegn, fortryder sine anbefalinger. "Jeg tog fejl," siger han. Tr0ub4dor&r er ikke et godt password. Her er de nye anbefalinger.

Artikel top billede

(Foto: PC World)

De fleste it-brugere har prøvet at blive bedt om at forny deres password med krav om, at det nye password skal indeholde mindst otte tegn, både store og små bogstaver samt tal.

Selv om de muligvis er svære for uvedkommende at gætte, kan de mystiske password også hurtigt blive svære at huske for den retmæssige ejermand.

Kravet om de obskure password-formuleringer har gennem årene irriteret millioner af mennesker.

Og nu fortryder manden, der oprindeligt anbefalede, at man indførte krav om de komplicerede password på alverdens tjenester og websites.

Han hedder William E. Burr, og han stod i 2003, da han arbejdede i amerikanske National Institute of Standards and Technology bag en kendt udgivelse om password-management (NIST Special Publication 800-63).

Her anbefalede han, at man beskyttede konti og lignende med mærkværdige ordsammensætninger skrevet med varierende bogstav-typer, store bogstaver og tal. Og at passwordene bliver ændret jævnligt.

En manual

I USA blev udgivelsen hurtigt en slags manual til formuleringen af password-politik.

Men den holder ikke vand, lyder det nu fra William E. Burr, der er 72 år i dag.

“Jeg fortryder meget af det, som jeg anbefalede dengang,” siger han til Wall Street Journal.

Han anbefalede dengang eksempelvis , at man eksemplelvis skifter password hver tredje måned.

I dag siger han, at hyppigheden gør, at de fleste blot ændrer et enkelt tegn i deres password, hvilket betyder, at passwordet stadig er nemt at gætte.

Han siger også i dag, at det ikke gør passwordet mere sikkert eller sværere at gætte for en hacker eller en robot, at man anvender tal, store bogstaver, tegn eller lignende besværligheder.

National Institute of Standards and Technology udgav for en måneds tid siden en revideret udgave af Special Publication 800-63, hvor en en stor del af anbefalingerne er blevet ændret.

Skrevet næsten helt om

Arbejdet har taget mere end to år, selv om det oprindeligt var forventningen, at publikationen blot skulle have en let omskrivning.

Det er imidlertid endt med en næsten total omskrivning, skriver avisen.

National Institute of Standards and Technology har således helt fjernet anbefalingen om, at der skal indgå special-tegn i et password. Også anbefalingen om, at et password skal fornyes med korte intervaller er væk.

Reglerne har ikke hjulpet på it-sikkerheden - men har haft en negativ indvirkning på brugervenligheden, lyder det nu.

Istedet anbefaler National Institute of Standards and Technology nu, at man istedet for mystiske bogstav-sammensætninger anvender lange fraser, som er nemme at huske.

Det er nemlig tidligere blevet påvist, at hackere har sværere ved at knække et password, der består af fire sammensatte ord end et kortere password, der består af mærkelige bogstavsammensætninger som eksempelvi Fl+IO&.

Dette skyldes, at hackerrobotter og lignende har sværere ved at gætte koder med mange tegn end få tegn - uanset hvilken beskaffenhed de har.

Således skulle et password som “Rigtigbilopløsninghurtigvidenskab’ være mange gange sikrere end William E. Burrs oprindelige stjerneeksempel, Tr0ub4dor&r.

NIST anbefaler også, at man kun skifter password, hvis der er tegn på, at det gamle password er blevet misbrugt.

Havde ikke noget at bygge det på

William E. Burr siger i dag, at hans oprindelige anbefalinger ikke rigtigt var baseret på empiri, da der på dette tidspunkt ikke rigtigt fandtes noget.

Samtidig var han under tidspres og skulle finde på noget, siger han.

“Det var faktisk nok for kompliceret at forstå for mange mennesker dengang,” siger han til Wall Street Journal.

Han siger til avisen, at sandheden nok er, at han ‘was barking up the wrong tree’ dengang - altså grundlæggende valgte en forkert tilgang til opgaven.

Sammenlagt bruger jordens befolkning 1.300 år om dagen på at skrive password, skriver avisen.

“Det er bare noget, der driver folk til vanvid, og de vælger ikke gode password, uanset hvad du gør,” siger William E. Burr i dag.

Du finder NIST Special Publication 800-63 her.

Læs også:

Opråb fra kendt softwareudvikler: Drop de håbløse krav til adgangskoder - giver ingen mening længere

Her er de 25 mest populære adgangskoder: Dem må du aldrig vælge

Alt for ofte hedder adgangskoden "Qwerty12345": Her er syv skridt til langt bedre adgangskoder

Danskerne er de dårligste i Europa til password: Sådan får du en sikker adgangskode

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S