Ringkøbing Amt forærer sin it-løsning væk

Ringkøbing Amt forærer sin ESDH-løsning kvit og frit til alle interesserede. Indtil videre har Århus Amt samt tre mindre kommuner taget imod tilbuddet. Kun ved at forære systemer væk, kan det offentlige optimere processer og produkter og dermed forbedre service, mener Ringkøbing Amt.

Ringkøbing Amt er så tilfreds med sin løsning til elektronisk sags- og dokumenthåndtering, at amtet er begyndt at forære sin løsning kvit og frit væk til andre kommuner og amter.

Danmarks største amt, Århus Amt, har allerede fået en kopi af systemet, ligesom Struer Kommune, Holmsland Kommune og Thyholm Kommune har fået en version.

Ringkøbing Amt taler for tiden med yderligere cirka 10 kommuner, som er interesserede i at få en gratis kopi af Sbsys-systemet, der er udviklet af selskabet Ditmer i 2001, og som Ringkøbing Amt efterfølgende købte for 700.000 kroner.

Koster nul kroner

Det er ifølge specialkonsulent Steffen Ørnemark fra Ringkøbing Amt flere millioner kroner under markedsprisen.

Desuden har systemet udløst så pæne effektiviserings-gevinster, at det allerede har tjent sig hjem - blandt andet ved at danne grundlag for en personalereduktion i amtet.

- Det betyder, at systemet nu koster os nul kroner. Nu vil vi gerne høste den reelle værdi, som ligger i viden om, hvordan man bedst videreudvikler og driver både systemet og organisationen, der anvender det. Den viden får vi bedst ved at forære systemet væk, siger Steffen Ørnemark.

SBSYS-systemet er filet til, så det alene indeholder de funktioner, som amtet har brug for i det daglige arbejde.

Både systemet og processerne bag det skal løbende forbedres, og det klarer mange amter og kommuner bedre end en enkelt, lyder vurderingen fra Ringkøbing Amt.

- Vi mener ikke, at en vare som systemet har nogen værdi i sig selv. For os som offentlig organisation ligger den reelle værdi i viden om, hvordan vi videreudvikler systemet. Vi har for eksempel tjent mange konsulenttimer hjem på at samarbejde med Århus Amt om systemet, siger Steffen Ørnemark.

Hjernedøde software-licenser
Det er ikke et ukendt fænomen, at amterne forærer ting til hinanden. Og selv om producenter og leverandører korser sig over fremgangsmåden, mener Ringkøbing Amt, at det er en model, som er kommet for at blive.

- Hvorfor skal det offentlige bruge millioner på at udvikle forskellige kommercielle systemer til amterne, kommunerne og staten, når vi egentlig har brug for det samme? En kommune bør da anvende pengene på at optimere forvaltningen frem for at bruge tre fjerdele af sit it-budget på hjernedøde software-licenser, siger Steffen Ørnemark.

Han ser muligheder i, at de myndigheder, som får blandt andet de elektroniske patientjournaler og det offentliges lønsystemer ordentligt op at køre, giver dem gratis væk til alle andre myndigheder.

- På måde kan man optimere både systemerne og organisationerne bag, siger Steffen Ørnemark.

Ringkøbing Amt er allerede på vej med det næste system, som amtet vil forære væk til alle interesserede amter og kommuner. Steffen Ørnemark ønsker ikke at løfte sløret for, hvilken type system det drejer sig om, men siger, at amtet vil lancere det om et par uger.

Relevant link

Sbsys-projektet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS