Microsoft bag ny dansk chatbot, der skal teste patienter for corona

De danske regioner har i samarbejde med Proactive og Microsoft udviklet en helt ny chatbot, der skal rådgive patienter, som oplever symptomer på corona.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg oplever symptomer på corona?

Det skal en ny chatbot, som Danske Regioner har udviklet i samarbejde med Microsoft og Proactive, hjælpe dig med at få svar på.

Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

”Den nye chatbot er en god måde til at sikre hurtig afklaring, hvis man oplever symptomer og er i tvivl om, hvordan man skal reagere,” siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, i pressemeddelelsen.

Chatbotten er ifølge Danske Regioner bliver udviklet på ”rekord tid.”

På baggrund af de symptomer som borgeren oplyser, hjælpe den med at give svar på, om borgeren bare skal blive hjemme, eller om vedkommende skal ringe til egen læge, lægevagten eller akuttelefonen.

Læs også: Nu samler it-branchen sig i kampen mod Covid-19: Se masser af gratis løsninger her

90.000 har allerede brugt den
Den nye chatbot, der nu bliver udbredt til alle danske regioner, har allerede gennem den seneste uge været til gængelig for borgerne i hovedstadsområdet, hvor den er blevet brugt af 90.000 danskere og har bidraget til at aflaste lægevagten og akuttelefonen.

”Der er altid brug for, at regionerne tænker nyt for at skabe gode løsninger for patienterne. Jeg er stolt af, at vi på et kritisk tidspunkt under COVID-19-epidemien på få dage er lykkedes med at udbrede en løsning fra en region til hele landet. Endda en løsning, som kan være med til at sikre, at de patienter, som har mest brug for hjælp, bedre kan komme til,” siger Stephanie Lose ifølge pressemeddelelsen.

Ønsker du at prøve chatbotten, så kan den allerede nu findes på alle de fem regioners hjemmeside:

- Region Hovedstaden

- Region Sjælland

- Region Syddanmark

- Region Midtjylland

- Region Nordjylland

Læs også: Dansk it-topchef smittet med corona: Sådan har Jeppe Rindoms 10 dage med den frygtede sygdom været


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Her er forårets mest lovende computere
2020 er en lovende årgang, når det gælder bærbare maskiner. Overraskende mange af dem er endda velegnede til de fleksible arbejdspladser, som corona-pandemien dikterer.
CIO
Podcast: Pandoras CIO Peter Cabello afslører sine tre vigtigste mål for digitaliseringen
Podcast, The Digital Edge: Hør Pandoras CIO Peter Cabello Holmberg fortælle om, hvordan et af verdens største smykkefirmaer arbejder med innovation og digitalisering af et traditionel offline salg, og hvordan Pandora udnytter data til at skabe en bedre kundeoplevelse.
Job & Karriere
10 spændende lederstillinger, som er ledige netop nu
Der er stadigvæk mange ledige it-job. Vi har fundet en række spændende lederstillinger, som du kan søge med det samme.
White paper
Her er 4 overraskende facts om digitaliseringen i detail og produktionsbranchen!
Analyseinstituttet Vanson Bourne foretog i august 2018 en markedsanalyse på vegne af TrueCommerce. Her blev 300 europæiske detail- og produktionsvirksomheder spurgt til deres nuværende samhandelsprocesser. Det kom der fire overraskende facts ud af, som vi bringer i dette whitepaper. Eksempelvis bruges fax stadig af 22% af de adspurgte 300 europæiske virksomheder. Nysgerrig? Så download dette gratis whitepaper nu.