Artikel top billede

(Foto: Microsoft)

Microsoft tester brændselsceller som drivkraft til sine Azure-datacentre: Skal indgå i energirigtigt kredsløb

Microsoft er i gang med at teste, om brændselsceller kan anvendes som backup til energiforsyningen til de store datacentre.

Microsoft er i gang med at teste, om det er muligt at erstatte de nuværende store diesel-generatorer med miljøvenlige brændselsceller i backup-funktionerne i selskabets store datacentre.

Brændselsceller drives af brint, der sættes i forbindelse med ilt, hvilket skaber elektrisk energi. Eneste spildprodukt i ‘udstødningen’ er vand.

Det gør dem markant mere miljøvenlige end diesel-generatorerne.

Microsoft meddeler, at selskabet i et forsøg har drevet et sæt af servere i et af sine datacentere med strøm fra brændselsceller i 48 timer i træk.

Perspektiverne er store for selskabet, der i januar meddelte, at det i 2050 vil have fjernet hele det klimaaftryk, som det har sat siden etableringen i 1975.

Det kan du læse mere om her: Microsoft klar med ambitiøs klimaplan med 30 års sigte: Vil fjerne hele sit klima-aftryk afsat på jorden siden etableringen i 1975

Microsoft meddeler, at diesel i dag står for en procent af selskabets samlede udslip. Diesel-generatorerne anvendes stort set udelukkende som backup til Azure-datacentrene.

Men de er dyre, og det meste af tiden kører de slet ikke, men skal alligevel testes og vedligeholdes, lyder det fra Microsoft.

Selskabet arbejder - som stort set alle de øvrige datacenter-giganter i verden - efter et mål om at anvende grøn energi fra eksempelvis vind eller vandkraft til at drive de strømkrævende centre.

Kredsløb

Det er Microsofts ide, at brændselscellerne kan indgå i et kredsløb. Det er nemlig en energikrævende proces at danne brint, som i dette tilfælde vil ske via elektrolyse, hvor vand spaltes.

Det kræver meget strøm, og Microsoft forestiller sig, at man kan danne brint i anlæg knyttet til selve datacentrene i perioder, hvor der er overproduktion af strøm på dage, hvor der er meget sol, eller hvor det blæser meget.

Den dannede brint kan dernæst anvendes i brændselscellerne til produktion af strøm i perioder, hvor strøm-produktionen fra sol og vind er lav.

Du kan læse mere om Microsofts projekt med brændselsceller her.

Læs også:

Stiller din organisation disse klimaspørgsmål, når I vælger hardware?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere