Hackere kræver løsesum efter angreb mod Ritzau

Det danske nyhedsbureau Ritzau, der tirsdag blev ramt af et hackerangreb, har modtaget en mail med krav om løsesum for at frigive data. Det har Ritzau nægtet at rette sig efter.

Natten til tirsdag er det danske nyhedsbureau Ritzau blevet ramt af et hackerangreb.

Efterfølgende har hackere krævet en løsesum for at frigive nyhedsbureauets data, hvilket Ritzau har afvist at betale.

Det skriver Ekstra Bladet.

"De efterlader en fil med en besked, som man kan gå ind og trykke på, men vi vælger ikke at åbne den efter vejledning fra vores rådgivere," lyder det fra Lars Vesterløkke, direktør hos Ritzau.

Det er uvist, hvor mange penge hackerne krævede for at frigive data.

Omkring 25 servere af Ritzaus i alt 100 blev beskadiget under angrebet, og Ritzau arbejder stadig på, at få systemerne tilbage i normal tilstand.

Senest er meldingen, at det som minimum vil tage endnu et døgn.

Læs også: Derfor er hackerne så glade for ransomware: Mere end en fjerdedel af ofrene betaler løsesum

Ikke adgang til interne it-systemer
Angrebet førte til, at Ritzau var nødt til at lukke ned for et antal servere og samtidig sende de nyheder, som selskabet lever af, ud på anden vis.

Tidligere lød det fra Lars Vesterløkke, at der meget vel er tale om et professionelt angreb.

"Ritzau har været udsat for et hackerangreb tidligt i morges. Der ser ud til at være tale om et professionelt angreb. Vi har nu valgt at lukke ned for alle vores servere, fordi vi var usikre på, hvor stor skade angrebet kunne udvirke."

Læs mere om det her: Dansk nyhedsbureau ramt af hacker-angreb: “Der ser ud til at være tale om et professionelt angreb"




Premium
Fremtiden har aldrig set mere usikker ud for Intel: Her er det, der kan redde – og dødsdømme chip-kæmpen
Computerviews: Intels nyslåede topchef Pat Gelsinger står overfor en stribe rigtig svære beslutninger. Hvis han ikke træder varsomt, vil chip-giganten sandsynligvis sygne hen.
Computerworld
Akut mangel på chip tvinger verdens største bil-producenter til at drosle ned for produktionen af biler
Flere af verdens største bil-producenter er tvunget til at drosle ned for produktionen på grund af mangel på chip, som de ikke kan få leveret.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Microsoft i kæmpe dansk satsning - åbner tre store datacentre i Danmark
Microsoft lancerer kæmpe satsning fra hovedkvarteret i Lyngby. Selskabet åbner tre store bæredygtige datacentre på Sjælland.
White paper
Cisco Umbrella: Sådan udvikler truslerne sig netop nu
Hver eneste dag håndterer de mere end 30 datacentre under Cisco Umbrella mere end 240 milliarder forespørgsler fra 190 lande. Det giver sikkerhedseksperter hos Cisco Talos et enestående datagrundlag for at kortlægge, hvordan cybertrusselsbilledet udvikler sig. I dette whitepaper kan du læse, hvordan trusselsbilledet har udviklet sig hen over 2020. Men – endnu vigtigere – om, hvordan din organisation bedst forbereder sig på at håndtere truslerne i tiden der kommer.