Her er 3's store 5G-plan for 2021: Vil udskifte alt eksisterende netværksudstyr på knap 2.400 master

3's netværk skal have en større overhaling i 2021, hvor selskabet planlægger at udskifte udstyr på knap 2.400 mastepositioner. Det skal give en bedre 4G og 5G-oplevelse, lyder det fra selskabet.

Teleselskabet 3 har en storstilet moderniseringsplan klar for 2021, hvor hele selskabets netværk skal have en større overhaling.

Henover de næsten 18 måneder venter der 3's netværksspecialister en opgave med at pille alt eksisterende netværksudstyr ned på 3's knap 2.400 mastepositioner samt opsætte nyt.

Derudover planlægger 3 at opsætte mere end 350 nye mastepositioner.

"Vi foretager et netværks-swap for at modernisere og fremtidssikre vores netværk. Danmark var et af de første lande til at få 4G, så vores udstyr er ved at være gammelt. Derfor er det helt forventeligt, at der må en udskiftning til, så vores kunder fortsat kan få glæde af den teknologiske udvikling," udtaler Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3, i en meddelelse.

Det nye udstyr, der blive sat op, kan både understøtte 4G og 5G på lave bånd som 700 og 900 MHz, lyder det fra Kim Christensen, der forventer, at modernisering vil lede til en fordobling af kapaciteten i 4G-netværket.

"Det vil sikre fortsat gode oplevelser for vores kunder, for selv om 5G er kommet, vil 4G stadig være langt det mest udbredte i flere år fremover."

Læs også: Teleselskabet 3 dropper Huawei som 5G-leverandør: Svenske Ericsson vinder aftalen

Her er 3's 5G-plan
I 2021 vil 3 også udrulle sit 5G-netværk, hvor hver enkel masteposition skal udbygges med 5G-udstyr.

Rene 5G-netværk, såkaldte ’5G stand alone-netværk’, ligger
ifølge 3 stadig lidt ude i fremtiden, som indtil da vil bygge 3 ’5G non-stand-alone-netværk’, hvor operatørens core-netværk og transportnet kører på 4G, som også understøtter 5G-forbindelsen.

Kombinationen af 4G og 5G gør det muligt at lade brugerne af netværket benytte 5G-frekvenser til download, men 4G-frekvenser til upload, lyder det fra 3.

"Vi bygger 5G på et fundament af 4G-frekvenser, fordi det er en fornuftig måde at fordele vores frekvenser på, så længe der stadig er høj aktivitet på 4G og dermed behov for kapacitet. Alternativet ville være at låse frekvenser til 5G, hvilket ville komme langt færre kunder til gode," lyder det fra Kim Christensen.

Læs også: 3 tænder for 5G-signalet i København og Roskilde

Moderniseringen af netværket vil ifølge 3 føre til, at den gennemsnitlige oplevede hastighed i netværket i sommeren 2022 vil være to til tre gange hurtigere end den nuværende på cirka 40 Mbit/s.

74 procent af 3's netværk forventes opgraderet til 5G inden udgangen af året.




Premium
Fremtiden har aldrig set mere usikker ud for Intel: Her er det, der kan redde – og dødsdømme chip-kæmpen
Computerviews: Intels nyslåede topchef Pat Gelsinger står overfor en stribe rigtig svære beslutninger. Hvis han ikke træder varsomt, vil chip-giganten sandsynligvis sygne hen.
Computerworld
Akut mangel på chip tvinger verdens største bil-producenter til at drosle ned for produktionen af biler
Flere af verdens største bil-producenter er tvunget til at drosle ned for produktionen på grund af mangel på chip, som de ikke kan få leveret.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Microsoft i kæmpe dansk satsning - åbner tre store datacentre i Danmark
Microsoft lancerer kæmpe satsning fra hovedkvarteret i Lyngby. Selskabet åbner tre store bæredygtige datacentre på Sjælland.
White paper
Her skal du passe på: Rapport fra cyberkrigens frontlinje
I 2020 blev cyberangreb hyppigere og stadig mere alvorlige, og i CrowdStrike Services Cyber Front Lines Report 2020 har du læse, hvor udfordringerne er størst. Rapporten dokumenterer blandt andet, at 63 pct. af alle angreb var økonomisk motiverede – og at hovedparten af angriberne benytter ransomware. Samtidigt bliver de afkrævede beløb større og større, og de kriminelle truer nu ikke kun med at slette data. Stadig oftere sker det, at de cyberkriminelle aktivt analyserer data og undersøger, om der kan sættes trumf på truslen ved true med at lække eller sælge følsomme informationer.