Artikel top billede

Intel-CEO Pat Gelsinger skal mødes med Joe Biden om akut chipmangel

USA's præsident Joe Biden har inviteret Pat Gelsinger, CEO i Intel, til et officielt møde, hvor der skal diskuteres de akutte problemer med mangel på computerchips.

Den akutte mangel på computerchips bliver ved at skabe udfordringer på amerikansk jord.

Derfor har USA's præsident, Joe Biden, inviteret Intels CEO, Pat Gelsinger, med til et virtuelt møde 12. april.

Det skriver Reuters.

Førsteprioritet er at diskutere problemerne med computerchip-forsyningskæden, der i øjeblikket udfordrer de amerikanske bilfabrikker.

På mødet deltager Jake Sullivan, præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver, Brian Deese, direktør for NEC, der er USA's nationale økonomiske råd samt en række repræsentanter fra chip- og bilindustrien, skriver nyhedsbureauet.

Sidste måned offentliggjorde Pat Gelsinger en storstilet plan, hvor Intel vil investerer 20 milliarder dollar i to nye fabrikker i delstaten Arizona.

Det kan du læse mere om her: Intels nye CEO investerer 125 milliarder kroner i nye chipfabrikker i USA: "Intel er tilbage"

Mangel på computerchips har fået amerikanske bilproducenter og andre industrivirksomheder til at neddrosle produktionen.

I nogle tilfælde har bilproducenteret været nødt til at fjerne folk fra produktionslinjerne, fordi manglen på chip har skabt flaskehalse i produktionen.

Tilbage i februar meddelte Joe Biden ifølge Reuters, at han vil presse på for at få staten til at investere 37 milliader dollar i at styrke produktionen af computerchips.

“Jeg har instrueret højtstående medlemmer af min administration i, at de i samarbejde med erhvervslivet skal identificere årsager til den aktuelle mangel på computer-chip,” sagde Joe Biden og tilføjede:

“Kongressen har nu godkendt en lov, men der er brug af 37 milliarder dollar for at sikre den nødvendige kapacitet.”

Asien sidder på størstedelen af chipproduktionen

I forbindelse med annonceringen af planerne med de nye fabrikker fortalte Pat Gelsinger, at Asien sidder på en al for stor del af verdens produktion af computerchips.

Størstedelen af processorer bliver fremstillet i regionen, hvor TSMC fra Taiwan og sydkoreanske Samsung er dominerende spillere.

“At have 80 procent af alt udbud i Asien er simpelthen ikke en acceptabel måde for verden at se på den mest kritiske teknologi,” siger Pat Gelsinger i et interview med BBC.

Pat Gelsinger overtog topchef-posten hos Intel 15. februar. Han kom direkte fra en stilling som CEO hos WMware.

Læs også: USA ramt af akut chip-mangel – Joe Biden på vej med gigant-investering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere