Spilgiganten Nintendo er en af de mest succesfulde i verden og alligevel er det sjældent muligt at forudse firmaets næste satsning. Hvad enten det er udformningen af deres konsoller, eller lysten til at lade deres populære karaktergalleri slå nye folder i hænderne på spiludviklere fra hele verden, kan man sjældent sige at Kyoto-giganten ikke er villig til at tage chancer.
Der er dog et par undtagelser, for når Mario skal på platformseventyr og Link skal redde verden fra Ganondorf, er det nærmest altid Nintendo selv der står som afsender på eventyrerne. Det er dog lidt interessant at det samme ikke gælder for Metroid-serien.
Det første Metroid-eventyr udkom hele vejen tilbage i 1986, tre år efter det oprindelige Super Mario Bros og samme år som det første Zelda-eventyr så dagens lys. Men hvor Mario og Zelda stod klar til at favne alle med muntre farver og hyggelige eventyr, var tonen i Metroid langt mere dunkel.
Som den intergalaktiske dusørjæger Samus Aran, var man ikke kun i konstant jagt på de rumpirater som udryddede den ene planet efter den anden, men var også den eneste person der havde en chance for at gøre det af med piraternes mest frygtede biologisk våben: Metroid-racen.
Det oprindelige Metroid var fantastisk og faktisk blev serien kun bedre siden da, særligt med det nærmest perfekte Super Metroid. Alligevel valgte Nintendo at gå nye veje med serien. Mens Mario og Zelda forblev i Japan, blev der lavet aftaler med forskellige udviklere fra hele verden, om at trække Metroid-serien i nye retninger.
Amerikanske Retro Studios stod for den fabelagtige Metroid Prime-serie, mens Tecmo leverede det rædderlige Metroid: Other M. Spanske Mecury Steam modtog ros for deres 3DS-kapitel Metroid: Samus Returns og åbenbart var lige netop det samarbejde stærkt nok til at udvikleren nu er blevet givet en ny chance med serien, hvilket er resulteret i Metroid Dread.
Inden man går i gang med spillet, bør man vide at dette er afslutningen på den oprindelige fortælling om Metroid-racen, altså den der blevet startet helt tilbage i 1986. Derfor gør man også bedst i at finde en Youtube-kanal eller lignende, som har et resume af den samlede historie hidtil.
Man tager kontrollen over Samus der endnu engang er blevet sendt på mission, fordi det frygtes at en farlig virus (X fra tidligere spil i serien), er undsluppet på planeten ZDR. Det viser sig dog inden længe at være en fælde, og for at gøre tingene værre opdager heltinden også hurtigt at de EMMI-robotter som oprindeligt var sendt til planeten for at gøre det af med virussen, er blevet omprogrammeret og derfor har vendt sig mod Samus.
EMMI-robotterne udgør en af de største fornyelser til Metroid-formularen, hvilket ikke mindst skyldes at Samus arsenal ingen effekt har på dem. I et spil hvor man som en mægtig dusørjæger plejer at have overtaget på fjenderne, er det en stor omvæltning pludseligt at måtte skjule sig eller flygte hver gang denne fjende nærmer sig. Faren understreges yderligere ved at EMMI-robotterne gør det af med Samus på sekunder, hvis man ikke underslipper deres angreb.
Robotterne patruljerer særligt udvalgte områder på hver af de planeter man besøger, og da der ikke er nogen vej uden om dem, bliver Metroid Dread også lidt en anden oplevelse end tidligere afsnit af serien, hvor snigeri ikke tidligere har været en del af opskriften.
Mindre iøjefaldende er at udvikleren har skåret ned på mængden af ”backtracking”, hvor man normalt er blevet sendt tilbage til tidligere områder for at udforske dem med nye værktøjer, som ellers har været en stor del af serien. Her er Dread i stedet skruet sådan sammen at progressionen er mere lineær, hvilket samtidigt betyder at der er skruet en smule ned for udforskningen af banerne, i forhold til tidligere.
Resten af pakken holder sig op af seriens traditionelle regelbog, som udvikleren tydeligvis har godt styr på. Man kan derfor forvente en løbende opgradering af værktøjer og arsenal, der ikke kun gør Samus mere effektiv og alsidig, men også gør mulighederne i både kamp og udforskning større og sjovere.
Her er det også værd at fremhæve at Mercury Steam har gjort et forbilledligt arbejde med animationen af galaksens bedste dusørjæger, der giver hende liv og en enorm tyngde i forhold til de verdner hun bevæger sig rundt i. Kontrollen er samtidigt skarp når man lige har fået styr på de mange muligheder.
Skulle man have investeret i en Switch OLED kan man også glæde sig over at Metroid Dread er et af de flottere spil på konsollen, der både gennem områder og fjender (særligt de frygtindgydende bosser) imponerer med flotte tekniske detaljer og elegante designs. Lettere paradoksalt er det dog samtidigt at her er tale om et eventyr, som man ikke kan lade være med at drømme om hvordan ville have set ud på en stærkere hardware.
Metroid Dread er et virkelig godt afsnit til en serie der har manglet det. Ikke kun har Mercury Steam fået langt bedre på serien og talenterne siden sidst, de har også formået at tilføre den klassiske science-fiction fortælling et par nye ideer. Spillet er således en fornøjelse fra start til slut, og gør kun ventetiden på Retro Studios næste Metroid Prime-kapitel endnu sværere at døje.