Overfør filer til en ny computer

Nicholas Odantzis og Torben Okholm viser, hvordan man hurtigt flytter filer.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Folk gør ofte livet mere besværligt for sig selv, end de behøver. De køber en ny computer, hvorefter de bruger timevis på helt overflødigt at kopiere massevis af filer fra den gamle maskine til den nye maskine mappe for mappe. De indstiller skrivebordet, så det ligner det gamle, og de tilføjer alle deres genveje til menuerne.

Sommetider må man træde til og give en hånd, og vi har ofte anbefalet vores venner at bruge Windows Let Overførsel i stedet.
Det hjælper med til at migrere filer og indstillinger såsom fotos, kontakter og foretrukne sager fra en pc til en anden – således at alt er parat til brug ligesom før.

Windows Let Overførsel følger med Windows 7 og 8. Hvis du har Vista eller XP, kan du downloade og installere det gratis.

Lad Windows Let Overførsel gøre det hårde arbejde for dig

1 Find det

Du begynder overførslen fra en Windows 7-computer til en anden ved at skrive Windows Let Overførsel i søgefeltet og trykke [Enter]. Hvis du overfører filer fra en Windows Vista- eller Windows XP-computer, skal du downloade og installere Windows Let Overførsel fra http://bit.ly/dhSU1h.

Når du har åbnet Windows Let Overførsel, klikker du ‘Næste’. Det følgende skærmbillede spørger, hvordan du vil overføre ting til din nye computer. Hvis du har et Let Overførsel-kabel, vælger du det (på http://bit.ly/17iGE06 kan du finde et kabel). Ellers bruger du enten en ekstern harddisk eller et USB-drev, eller overfører via et netværk.

Du overfører først dine vigtige filer. Vælg ‘Det er min gamle computer’ blandt de to muligheder, der byder sig til. Nu undersøger Windows din harddisk for at se, hvilke sager du kan overføre til din nye Windows-computer. Det tager lidt tid. Vær tålmodig.

Hvis du er tilfreds med det, Windows har fundet, klikker du ‘Næste’. Programmet fortæller dig, hvor store filerne er, nederst til højre. Tjek, om der er plads nok på dit eksterne drev, hvis det er det, du bruger. Hvis drevet er for lille, er du nødt til at fravælge nogle filer eller mapper.

Hvis du vil angive, hvilke filer eller indstillinger Windows overfører, klikker du på ‘Tilpas’ under din gamle computers navn, og vælger eller fravælger de mapper, du vil kopiere. Du kan gå endnu dybere ved at klikke på ‘Tilpas > Avanceret’, vælge flere mapper og derefter klikke ‘Gem’.

Alle dine filer og indstillinger bliver gemt i en fil, som du kan beskytte med kodeord. Det forhindrer andre i at røre dem, før de bliver overført til din nye computer. Vælg, hvor denne fil skal ligge – vi gemte den på et eksternt drev. Afhængig af filens størrelse kan det tage lidt tid at gemme. Lav noget andet, mens du venter.

Når filen er gemt, klikker du ‘Næste’ og ‘Næste’ igen, efterfulgt af ‘Luk’. Tænd nu for din nye pc, tilslut det eksterne drev med Windows Let Overførsel-filen, gå til filen, og dobbeltklik på den. Skriv kodeordet, når du bliver bedt om det. På næste skærmbillede klikker du ‘Overfør’. Nu bliver dine gamle sager overført.

Nu har du en pc, der ligner den gamle, og alle dine filer er blevet overført til harddisken. Nu mangler du blot at installere dine gamle programmer. Klik på ‘Se en liste over programmer, du vil installere.’ Nu får du en rapport over dem, du kan installere, baseret på det, du brugte på din gamle computer.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Dansk erhvervsliv er en del af frontlinjen

    Digitalt forsvar handler ikke blot om det militære men om at beskytte civilsamfundets funktion, påpeger Thomas Nissen i Dansk Erhverv.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S