Sony giver dig de bedste Xperia-funktioner i en billig mobil

Med et kraftfuldt kamera, vandtæt design samt højtydende processor og stort batteri skal Xperia M4 Aqua sætte nye standarder for smartphones i mellemklassen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sony havde ikke en ny flagskibsmobil med til den igangværende Mobile World Congress i Barcelona. Men helt tomhændet kom de ikke til messen. Udover den ultralette tablet, Xperia Z4 Tablet, havde de en ny mellemklasse-mobil, som giver brugeren imponerende meget smartphone til billige penge.

”Sony Xperia M4 Aqua repræsenterer vores nye fokus på mellemklasse-mobiler, som skal være uden kompromisser. Vi har taget de bedste funktioner fra Xperia Z-serien, nemlig kameraet, batteritiden, vandtætheden og designet, og tilbyder her en kvalitetstelefon, som ikke findes i denne prisklasse i dag”, siger Ola Lilja Molén, Nordisk Chef hos Sony Mobile.

Kameraet er på 13 megapixel hovedkamera og forsynet med Exmor RS-sensor, SteadyShot og Superior Auto. På fronten er der 5 megapixel kamera med HD-video og adgang til alle Sonys kamera-apps.

Processoren er en 64-bit octe-core Qualcomm Snapdragon 615 processor på 1,5GHz med indbygget Adreno 405 grafik og 4G. Der er 2 GB ram og mobilen fås med enten 8 GB eller 16 GB lagerplads. Dertil kan fyldes 32 GB ekstra på med MicroSD-kort. Der skal være strøm nok i batteriet (2400 mAh) til to dages levetid, og den kan forlænges yderligere med STAMINA-mode.

Skærmen er 5" og har HD-opløsning (1280 x 720 pixels). Mobilen er skabt OmniBalance-design, så den til forveksling ligner en Xperia Z3. En lille bonus er dog at USB-indgang til opladeren ikke er dækket af et dæksel. Det på trods af at Xperia M4 Aqua, som de øvrige Xperia mobiler er vandtæt (IP 68 certificeret).

Sony Xperia M4 Aqua er på markedet inden længe og får en vejledende pris på 1.999 kroner.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg