Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den kan ikke engang afspille flashvideo. Det kan da ikke være rigtigt, at Raspberry Pi overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, der stiller krav til ydelsen. Selv ikke denne andengenerations-Pi med dens mange opgraderinger. Game- streaming duer ikke, hvis ydelsen ikke er i top.
For en ordens skyld behøver man ikke en streamingboks, der er en hårdtpumpet 3D-pixelpumper. Men man skal afgjort have noget, der kan afkode videostream med absolut minimal latens. Er der håb om, at Pi kan klare det?
Opgraderingerne hjælper måske. Cirka tre år, efter at den først Pi dukkede op, er denne andengenerationsmaskine kommet. Ligesom med originalen får man ikke andet end bundkortet. End ikke det microUSB-kabel, man skal bruge til at give det strøm.
Det er helt i orden. Navnlig når man tænker på springet fra singlecore til quad core. Hver kerne er stærkere end tidligere, og resultatet er en solid 6 X stigning i rå cpu-ydelse. Men tøv en kende. Vi taler stadig om antikke ARM Cortex-A7-kerner, der er langt fra ARM-processorernes højdepunkt, og endnu længere fra at kunne konkurrere med en billig Intel Core-cpu.
Nu får man 1 GB ram plus ethernet, HDMI, fire USB-porte, et microSD-slot og nogle ekstra godbidder. Som før er maskinen en fortryllende lille sag. Alene at se den boote er sjovt, mens man sidder og bliver imponeret over synet af et komplet Linux-styresystem med en hæderlig brugerflade. Det giver mindelser om en enklere og renere form for computer-entusiasme.
Så fyrer man op under Moonlight, og det bliver endnu mere imponerende. Bevares, fyrer op er måske så meget sagt. Nogle vil nok synes, at det at skulle jonglere med kommandolinjer for at starte programmet føles lidt som selv at skulle kode streaminginterfacet. Det var endda nok til at få vores lokale Linux-ekpert til at klø sig i nakken, om end kun kortvarigt.
Billig og festlig
Takket være Moonlight virker gamestreaming fra en Nvidia-pc nærmest forbløffende godt. Når man ser noget seriøst sexet som Shadow of Mordor blive renderet, har man lyst til at le højt. Og kollegerne flokkes om en. Man forventer simpelthen ikke, at noget så avanceret kan fungere på en så beskeden computerplatform.
Hvis man rammer indstillingerne rigtigt, ser det ikke blot godt ud – spillet virker også. Bevares, hvis latensen skal holdes nede på et acceptabelt niveau, må man begrænse sin stream til 720p. Hvis man går op til 30 Hz, halter Pi for meget bagefter. Ved 1080p og 60 Hz er latensen cirka et helt sekund. Ikke godt. Og man er selvfølgelig som standard henvist til at streame over kabel-ethernet.
Den generelle computeroplevelse er lidt mindre imponerende, hvis man betragter sin Pi som en sekundær pc. Grundlæggende er webbrowsing for eksempel til at holde ud. Men flashvideo er ikke understøttet, og følelsen er generelt temmelig begrænset. Det er ikke synderlig relevant for Pis erklærede målgruppe. Men problematisk i denne sammenhæng.
Konklusionen er imidlertid, at Pi selv i denne stærkt opgraderede udgave ikke er en helt oplagt streamingenhed. Og den er heller ikke en fremragende konventionel computer. På den anden side er den absurd billig og sjov at arbejde med.
Derfor giver den udmærket mening, hvis man vil prøve sig frem med lidt gamestreaming. Anskaf en, prøv den, og find ud af, hvad gamestreaming drejer sig om. Når du har prøvet det, har du et sjovt lille stykke legetøj. Og så kan du beslutte dig for, om du vil tage skridtet fuldt ud og købe en rigtig streamingboks, eller om det faktisk ikke noget for dig.
