Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den eneste gaming-cpu, du nogensinde får brug for. Det er det velkendte refræn for Intels Core i5 quad core-processorer i den ulåste K-udgave. Hagen er, at detaljer som Intels Hyperthreading-teknologi, der gør det muligt for en enkelt Intel-processor at knuse to software-threads samtidig parallelt i stedet for sekventielt i serier, er irrelevante for pc-spillere. Det samme gælder besiddelsen af en masse kerner. Chips med seks og otte kerner lyder imponerende, men de får ikke spillene til at køre hurtigere. Det er salgsargumentet for quad core-chippen Intel Core i5-4690K. Men er det faktisk også sandt?
Lad os begynde med at se på 4690K’s grundlæggende egenskaber. Det er en 22 nm-chip, der bygger på Intels Haswell-arkitektur, og det betyder, at den hører til i den mest avancerede ende af nutidens pc-processorer. De fire nævnte kerner kører ved 3,5 GHz, og en Turbo boost-funktion bringer dem op på 3,9 GHz. Som ‘K’ serie-cpu er multiplikatoren også ulåst og giver mulighed for enkel overclocking. Og som en af Intels Devil’s Canyon-udgaver (ligesom Core i7-4790K) har den forbedrede termomaterialer, der er bedre til at håndtere varme end andre desktop-cpu’er fra Haswell-generationen. Det viste sig faktisk i vores overclocking-tests, at 4690K rammer de samme 4,7 GHz som en 4790K. Ikke ilde.
Den er kongen. I det mindste indtil multi-threadet gaming for alvor kommer.Nok så vigtigt er det, at 4690K i vores gaming-benchmarks kører meget tæt på 4790K. Den største forskel gjaldt den minimale framerate i Total War: Rome II, hvor 4790K leverer 43 mod 4690K’s 38 fps. I Battlefield 4 er der bogstavelig talt ingen forskel i minimale framerates, og gennemsnitstallene adskiller sig med kun 3 procent.
Set i det lys er Intels sekskernede Core i7-5820K ikke hurtigere i vores gaming-benchmarks. Selv den hundedyre Core i7-5960X Extreme og dens otte mægtige kerner ville ikke være meget hurtigere i de fleste spil. Det er nøglen til 4690K’s tiltrækningskraft. Den er forrygende og sælges til en relativt beskeden pris.
Hvis man imidlertid breder sin computerhorisont længere ud end til gaming, er 4690K en mindre attraktiv løsning. Uden Hyperthreading-support har den problemer i applikationer som 3D-billedrendering og videokodning. 4790K er for eksempel over 25 procent hurtigere, når man koder HD-video i x264-codecet. Uha.
Fremtidssikret?
Vi kan roligt sige, at 4690K er en forrygende gaming-cpu i dag. Men det ser mindre sikkert ud for fremtiden. I henved ti år har pc-spilbranchen lovet, at fremtiden tilhører multi-threadede spil. Men foreløbig er den forudsigelse ikke helt gået i opfyldelse.
Bevares, spil, der skalerer til mere end én cpu-kerne er nu normen. Men mere end fire kerner? Det er stadig usædvanligt. Set i den sammenhæng giver 4690K afgjort al den cpu-kraft, man har brug for i størstedelen af moderne spil.
Sagen er imidlertid, at der er god grund til at tro, at det kan ændre sig i løbet af få år. Den seneste generation af spillekonsoller fra Microsoft og Sony har helhjertet satset på multi-threadet gaming. Begge bygger de i realiteten på den samme ottekerners AMD-cpu, der leverer relativt svag single-threadet ydelse, og som kun giver mening, hvis spillene er multi-threadede.
Bortset fra, at mange pc-spil er porteret direkte fra konsoller, har konsolspil en tendens til at vise vejen for udviklingen af spil. Hertil kommer, at den næste version af Microsofts multimedie-API til pc’en, DirectX 12, vil spille en stor rolle for multi-threading-optimering for spil. Den forventes at komme samme med Windows 10 i år.
Alt dette gør os blot en lillebitte smule usikre med hensyn til at anbefale 4690K på meget langt sigt. Hvad det næste halvandet år gælder, er valget nemt. Det er langt sværere at forudse, hvordan sagerne ligger derefter.
