Sådan undgår du at blive snydt til Black Friday

Gør de bedste kup på Black Friday uden at blive fuppet. Her er fem skarpe tips .

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Gør de bedste kup på Black Friday uden at blive fuppet. Her er fem skarpe tips 

Tusindvis af gange bliver der kørt varer gennem de digitale kasseapparater i løbet af de 24 timer, som fænomenet Black Friday varer. Sidste år handlede danskerne ifølge Foreningen for Dansk Internethandel for 500 mio. kroner på internettet, og det gør dagen, der i år falder den 29. november, til årets største enkeltstående handelsdag.


Populariteten er bestemt ikke gået de it-kriminelles næser forbi, og de forsøger med et væld af fupforsøg – fx falske webbutikker – at snyde tilbudsjægerne til at afgive personlige oplysninger eller installere virus. Sådan lyder advarslen fra Mimecast, som er et af verdens førende firmaer inden for it-sikkerhed.


Der er heldigvis modtræk til de it-kriminelles fupforsøg. Her kommer fem anbefalinger til at hjælpe dig sikkert gennem Black Fridays tilbudsjungle fra it-sikkerhedsekspert Niels Frederiksen fra Mimecast.

1. Køb dine varer på et sikkert netværk

Sørg for, at din computer, telefon eller tablet er på et sikkert netværk – fx din teleudbyders datanetværk eller dit hjemmenetværk, hvis det er beskyttet med en adgangskode. Handler du på et åbent netværk som på en café, kan hackere nemmere opsnappe oplysninger som dit navn, adresse og betalingskort.

2. Klik aldrig på popop-vinduer

”Klik her og spar 50 procent”. Sådanne slagtilbud kan lyde besnærende – især under Black Friday, hvor øjet i forvejen er rettet mod tilbud. Du bør dog modstå fristelsen, for med metoden kan cyberkriminelle nemt føre dig over på hjemmesider, som gør din pc sårbar over for angreb.

Gå i stedet altid direkte til butikkens hjemmeside eller køb via firmaets officielle app hentet i Google Play Butik eller Apples App Store.

3. Brug altid unikke adgangskoder

I nogle webbutikker kan du opnå større rabatter, hvis du registrerer en bruger og tilmelder dig et kundeprogram. Det er der intet galt i, men du bør bruge en unik adgangskode. På den måde er det kun denne profil, en it-kriminel får adgang til, hvis denne hacker dit kodeord.

4. Kassér de utrolige tilbud i din indbakke

Det vrimler med slagtilbud og store besparelser på Black Friday, og mange af dem lander i din e-mailindbakke i form af nyhedsbreve. Her bør du straks slette dem med vedhæftede filer, for der er overhængende fare for, at det er en virus eller en anden ondsindet fil.

5. Tjek afsenderes adresse

Støver du renommeet som familiens tilbudshaj af ved at videresende e-mails med de bedste besparelser? Det bør du være påpasselig med, for cyberkriminelle maskerer e-mails med farlige filer, så det ligner, at de kommer fra anerkendte firmaer.

Du kan hurtigt afsløre svindelmailen ved at kigge på afsenderens e-mailadresse. Der vil nemlig være uoverensstemmelse mellem afsenderes navn og den del af mailadressen, som står efter snabel-a’et.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job