Køb en hilsen fra en kendt – ny dansk tjeneste

Ny dansk tjeneste tilbyder videohilsner fra kendte. Platformen gør det nemt for de kendte at optage og dele en personlig hilsen med deres fans.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kender du nogen, som trænger til en lykønskning eller en venlig hilsen, så er danske Happio måske stedet for dig. Den nye platform på nettet gør det muligt at købe en personlig videohilsen fra en lang række kendte danskere og internationale stjerner og glæde en, du gerne vil overraske.

I praksis fungerer happio.dk ved, at du bestiller en personlig videohilsen fra den kendte. Du skriver, hvad hilsenen gerne må handle om, og så får den kendte en besked om ønsket.

Det er derpå 100 procent op til den kendte at producere en kort video med det ønskede indhold, mens platformen sikrer levering inden for syv dage og betaling til den kendte.

De kendte sætter selv prisen og kan eventuelt vælge at donere beløbet helt eller delvist til velgørenhed.

Få en hilsen fra Lina Rafn

Happio.dk har aktuelt 65 kendte ”i stald”, og flere kommer til dagligt, oplyser tjenesten. På siden finder du ud over de danske stjerner, internationale navne fra blandt andet The Office, Game of Thrones og Walking Dead.

Lige nu kan du bestille hilsner fra blandt andre sangerinderne Szhirley og Lina Rafn, skuespiller Julie R. Ølgaard, musikere som Waqas fra Outlandish, internetstjernerne Naja og Morten Münster samt bage-dronningen Ditte Julie og mange flere.

Af internationale navne er der blandt andet Ewen McIntosh fra The Office og Vincent M. Ward fra tv-serien The Walking Dead.

Der forhandles sideløbende med mange flere danske og internationale navne fra både sports- og kulturverdenen.

Ideen kommer fra USA

Markedsmodellen bag Happio kendes fra USA, hvor firmaet Cameo stor succes med en lignende tjeneste.

For eksempel tjente en skuespiller som Brian Baumgartner fra serien The Office i 2020 over en million dollars på at sende personlige hilsner på bestilling til fans.

Amerikanske Cameo har i dag over 30.000 kendte profiler tilknyttet.

Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS