Test: Mobile hotspots: Tag en lynhurtig 5G-router med på farten

Mens teleselskaberne knokler med at gøre 5G helt landsdækkende, falder priserne på selve telefonerne, og nu er de første 5G-mobilroutere i handelen. AOD har opstøvet tre hotte hotspots og testet dem på kryds og tværs. Her kan du læse, om alt er fryd og gammen, eller der stadig er nogle bump på 5G-landevejen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

2021 tegner til at blive det første rigtige 5G-år. Allerede i december 2020 kunne YouSee slå portene op til et landsdækkende 5G-net, og de andre teleselskaber er også godt fremme i skoene. Udvalget af 5G-smartphones eksploderer lige nu, og priserne begynder omkring 2000 kr. Herligt!

Vi må imidlertid ikke glemme, at 5G først og fremmest handler om data – mange data ved høje hastigheder. Dem kan smartphones naturligvis også håndtere, men det kan nogle gange være fordelagtigt at have en dedikeret router, som udelukkende tager sig af data og holder familier, venner og mindre firmaer opkoblet på internettet.

Typiske anvendelser for mobilroutere omfatter egentlig mobil brug i køretøjer, offentlige transportmidler og både samt på events som festivaler og folkemøder – når landet ellers ikke er nedlukket. Desuden kan en mobilrouter være en god løsning på adresser, hvor det er umuligt eller vil være uforholdsmæssigt dyrt at installere kabelforbundet bredbånd.

Det ”lynhurtige” 5G

Det ligner en automatreaktion i en tekstbehandler, når de generelle medier meget ofte skriver ”lynhurtigt”, så snart ”5G” er banket op på skærmen.

Det er korrekt, at 5G har et enormt potentiale i forhold til 4G og ældre teknologier, når det gælder hastighed, responstid og kapacitet. Hos YouSee har 5G foreløbig leveret mærkbare forbedringer i et forsøgsområde i det centrale København – omkring Christiansborg – og enkelte andre steder, ligesom der generelt er skruet op for 4G.

Det helt store, landsdækkende gennembrud kommer vi forbrugere dog ikke til at opleve, før mobilfrekvenserne på 3,5 GHz-frekvensbåndet er fordelt ved en auktion, der afholdtes midt i marts – inden vores deadline – og alt det nye isenkram er sat op i masterne.

Hvad tester vi egentlig?

Hos denne skribent lidt nord for København har vi med smartphones aktuelt (medio marts) målt stabile hastigheder (Ping/Download/Upload) på 5G på 14 ms/200 Mbps/60 Mbps. Dette er selvfølgelig bedre end 4G-resultaterne på 18 ms/115 Mbps/25 Mbps, men måske ikke helt nok til at berettige en større investering.

Under vores test af de tre 5G-mobilroutere har vi registreret langt større hastighedsvariationer, end vi er vant til med kablede bredbåndsroutere eller 4G-mobilroutere. Dette skyldes, ifølge vores branchekontakter, to forhold: I vores hjemmeområde er den maksimale hastighed meget lavere end i de forkælede testområder i centrum af København. Og desuden betyder den begrænsede båndbredde og stationskapacitet, at hvis der er blot én anden ”first mover”, som bruger 5G i vores område, kan det gå ud over den maksimale hastighed hos os.

Vi mener, at vores tabeller over testresultater bør betragtes som 3 x 45 øjebliksbilleder, der tilsammen giver et retvisende billede af den aktuelle 5G-situation hos os. Målingerne fortæller imidlertid ikke hele historien om de tre mobilrouteres fulde potentiale, og det har vi søgt at tage højde for i vores bedømmelser.

Performance med ét tal

Nogle gange kan det være rart med mange tal, og andre gange er det bedre med et hurtigt overblik.

I en test af hotspots eller routere arbejder vi med skemaer med 45 målinger for hvert enkelt produkt, og når der – som her – deltager 3 produkter, kan det være svært at vurdere, hvilket der ultimativt er bedst.

Derfor præsenterer vi også en supplerende specifikation, som vi har døbt AOD_Connected Performance Index eller blot AOD_CPI.

Hvordan? Vi har simpelthen taget den vigtigste parameter, download-hastighed, i samtlige positioner, og lagt alle 15 tal for hver klient sammen.

På den måde giver vi vores læsere et let sammenligneligt indtryk af forskellige enheders totale performance – jo højere tal, desto bedre. Tjek AOD_CPI ved hvert enkelt hotspot i denne test.

Sådan tester AOD hotspots

Denne test er udført hjemme hos overtegnede skribent, som bor i et lille hus med et bebygget areal på 80 kvadratmeter og tre etager – kælder, stue og første sal. Alle vægge er muret eller støbt i beton uden stål, og etageadskillelserne er af træ.

Grundlæggende tester vi hotspots ved brug af den samme metodik, som vi anvender til stationære routere. Vi placerer hvert enkelt hotspot det sted, hvor mobilsignalet er bedst. Det vil i praksis sige på karmen til et sydvendt vindue i stueetagen. 

Til måling af hastighed bruger vi appen Speedtest, som er tilgængelig på alle relevante platforme. Hotspottenes rækkevidde bestemmer vi ved at måle hastigheden på fem forskellige positioner i huset med tre klienter – to forskellige smartphones og en bærbar computer – og notere alle resultaterne i en tabel.

De fem positioner er:


  1. Kontor – én etageadskillelse mellem smartphone/laptop og hotspot, ca. 2,5 m afstand i luftlinje.

  2. Værksted – én mur og én etageadskillelse mellem smartphone og hotspot, ca. 5 m afstand i luftlinje.

  3. Køkken – ”øjenkontakt” mellem smartphone og hotspot, ca. 4 m afstand.

  4. Tv-stue – én mur mellem smartphone og hotspot, ca. 5 m afstand i luftlinje.

  5. Første sal – én mur og én etageadskillelse mellem smartphone og hotspot, ca. 6 m afstand i luftlinje.


Denne enkle måleteknik, som enhver læser selv kan bruge i sit eget miljø, giver efter vores erfaring et realistisk indtryk af, hvordan et hotspot performer i praksis med mobile klienter. 

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job