Hovedgangen på Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet på Østerbro er proppet med studerende, der sidder i grupper og taler om opgaveløsninger over deres bærbare computere.
De færreste af de studerende er klar over, at 100 meter væk - for enden af gangen - er åbningsceremonien i gang til et forskningscenter, der inden for 10 år kan revolutionere computerindustrien og trylle deres mange bærbare computere ned til miniaturestørrelser.
Centret er Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nanoelektronik, hvor godt 50 personer inklusive to håndfulde ulasteligt klædte kinesiske forskere står og tripper. På slaget 15:00 træder videnskabsminister Helge Sander (V) ind til den officielle indvielse.
Han følges sammen med centerleder og professor Thomas Bjørnholm, der med det samme indtager talerstolen og priser samarbejdet med de kinesiske forskere og studerende yderst velkomment.
Efter de officielle taler er den tydeligt stolte Thomas Bjørnholm klar til at vise videnskabsministeren rundt i nano-laboratorierne på Østerbro, der kun udgør en tredjedel af det dansk-kinesiske samarbejde. De øvrige laboratorier findes på universiteter i Beijing.
"Vi kan ikke rigtig vise noget frem, fordi det hele er så småt," siger en tydelig stolt Thomas Bjørnholm til Helge Sander og resten af følget under rundvisningen.
Thomas Bjørnholm tager en molekylemodel på størrelse med en håndbold frem og forklarer ministeren, at det er, hvad det hele handler om.
Helge Sander kvitterer med at spørge om, hvordan økonomien hænger sammen mellem de tre universiteter i København og Kina.
Har resultaterne klar
Selv om det københavnske center for grundforskning i nano-elektronik først officielt åbnede i går, tyvstartede de danske og kinesiske forskere centret for et års tid siden og har allerede leveret opsigtsvækkende resultater.
Blandt andet har et forskerhold i København vist, at det kunne udvikle nano-chips ved hjælp af elektroniske kontakter i nanostørrelse af organiske og uorganiske nanoledninger, som er blevet afprøvet til meget simple udregninger på AND- og OR-niveau.
Centret har således også faststof-fysikere tilknyttede, der forsker i nanoledninger, så computerhardwaren for alvor kommer på slankekur.
"Vores molekyler bliver hele tiden større og større, mens nanoledningerne konstant bliver mindre, hvilket er en god kombination," siger Thomas Bjørnholm til Computerworld.
I byen med nobelprisvinder
Professor Thomas Bjørnholm har sammen med den tidligere ph.d-studerende Kasper Moth-Poulsen været med til at forske i og udvikle molekylær elektronik med ét enkelt stabilt molekyle.
"Produktion af computerchips med silicium står simpelthen af, når man kommer ned i så små størrelser," forklarer post.doc Kasper Moth-Poulsen, der har fået sine resultater publiceret i det prestigefyldte naturvidenskabelige magasin 'Nature Nanotechnology' og som til dagligt forsker i solenergi ved det amerikanske Berkeley Universitet i Californien.
Mikroskopiske chips
Han er i byen for at være med til åbningen af nano-centret men også for at deltage i konferencen European Conference on Molecular Electronics, hvor blandt andre nobelpristageren i kemi fra 1987, Jean-Marie Lehn, og andre absolutte topforskere inden for nano-elektronikken vil husere i hovedstaden i denne uge.
Kasper Moth-Poulsen har i sit arbejde med molekylære materialer, der både kan virke som transistorer og dioder, været i kontakt med blandt andre selskaber som IBM og Philips.
En million gange mindre end computerchips
Teknologiselskaberne er generelt yderst interesserede i nano-elektronikken, der inden 2015 forventes at generere en omsætning på 150 milliarder kroner på verdensplan.
"Lige nu bliver der i København arbejdet på en metode til at koble mere end ét molekyle sammen, så vi også kan foretage mere komplicerede udregninger end blot tænd og sluk. Det er svært at sige, hvornår gennembruddet kommer. Det kan være om 10 år eller i morgen," siger Kasper Moth-Poulsen.
Han forklarer, at hvis det lykkes, vil fremtidens computerchips være mellem 100.000 og en million gange mindre, end de er på nuværende tidspunkt.
"Når et selskab som Intel siger, at de har nano-chips klar, så måler de måske 20 nanometer på det smalleste stykke, men 5.000 nanometer på det længste. Vores organiske nano-chips vil være 0,2 nanometer på korteste og to nanometer på længste led," forklarer Kasper Moth-Poulsen.
En kæmpedrage
Inden for nano-elektronikken arbejder man med molekyler bestående af hydrogen- og kulstofatomer, og Kasper Moth-Poulsen betegner det eventuelt kommende paradigme-skifte inden for computer-arktiketuren som 'kulstofsrevolutionen'.
Og centerleder Thomas Bjørnholm forklarer over for Computerworld, hvorfor det lige er kinesiske forskere, som danskerne skal vælte it-verdenen med.
"Helt kynisk set, så er Kina en kommende supermagt - også inden for forskning. De har dygtige folk, og vores oplevelse er indtil videre, at det er som at træde ud på en kæmpedrage, der er ved at rejse og er klar til at spy ild," siger Thomas Bjørnholm.
Inden længe drager en dansk delegation til landet i midten, hvor der givetvis også vil være danske nano-forskere, der vil blive og studere på universiteterne i Beijing.
