IT-branchen afhængig af udenlandsk arbejdskraft

Af Magnus Bredsdorff

Den danske IT-branche er afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Der mangler højtuddannede danskere til at opfylde det fremtidige behov for kompetence, og samtidig har virksomhederne brug for erfaringer fra de markeder, som de skal konkurrere på.
Derfor er det i dag blevet hverdag, at nogle danske IT-virksomheder åbner afdelinger i lande som Rusland, Indien og Rumænien, mens andre henter slavisk, arabisk og amerikansk arbejdskraft her til landet.

Jævn stigning
Der findes ingen statistik over, hvor mange udlændinge den danske IT-industri beskæftiger herhjemme og gennem afdelinger i udlandet. Men alle er enig om én ting: Det bliver flere og flere.
Udlændingestyrelsen registrerede sidste år 830 specialister, som fik arbejdstilladelse i Danmark, fordi de havde færdigheder, som virksomhederne ikke kunne skaffe med dansk arbejdskraft. Det var 66 flere end i 1996.
– Stigningen fortsætter jævnt, men der er ikke tale om nogen eksplosion, oplyser kontorchef Poul Eldrup.
Han anfører, at virksomhedernes behov for udenlandske medarbejdere vokser, fordi den efterhånden lave arbejdsløshed herhjemme har skabt flaskehalsproblemer.
Følgerne af flaskehalse kender Jakob Lyngsø, direktør for IT-Brancheforeningen, udmærket.
– Vi har et efterslæb på nogle højtuddannede folk inden for IT-branchen, konstaterer Jakob Lyngsø.
Han påpeger, at fænomenet ikke begrænser sig til Danmark, men gælder hele Vesteuropa.

Ny inspiration nødvendig
Manglen på dansk arbejdskraft er kun en af grundene til, at danske virksomheder har flere og flere udlændinge på lønningslisten.
– Der er ikke mange danske IT-virksomheder, som kan klare sig uden berigelse udefra, mener Jakob Lyngsø.
Han henviser til, at virksomhederne konkurrerer på et globalt marked. I den situation har de brug for medarbejdere med førstehåndskendskab til tankegangen i andre lande.
– Vi sender også flere danskere ud at arbejde i andre lande, fremhæver Jakob Lyngsø.
Han mener ikke, at lønnen er altafgørende, når virksomhederne lægger deres udvikling i hænderne på udlændinge. Statistikken underbygger det ved, at 137 af de specialister, der kom til Danmark sidste år, var fra USA, og de arbejder ikke for lavere løn end danskerne.

Bedst til lange frister
Alligevel er lønnen alfa og omega for nogle danske virksomheder, som vælger at flytte en afdeling til udlandet.
– Vi havde ikke fået lavet den samme udvikling i Danmark, konstaterer direktør Leo Schou-Jensen fra Prolog Development Center, der udviklinger programmeringssprog.
Firmaet var blandt de første, der oprettede en afdeling i udlandet. Det skete for fem år siden, da de første programmører satte sig til tasterne i Skt. Petersborg. I dag er der omkring 25 russere ansat.
– Lønnen er mellem en fjerdedel og en femtedel af den danske, fortæller Leo Schou-Jensen, som dog påpeger, at andre omkostninger er højere i Rusland.
Direktøren lægger dog ikke skjul på, at det har været problemfyldt at have en afdeling i Rusland.
– Kommunikationen er det vigtigste, og den er svær, når man ikke kan gå ind på kontoret og drøfte problemerne, erkender Leo Schou-Jensen.
Derfor har Prolog Development Center gjort sig den erfaring, at projekter, der kræver hurtig handling, har det bedst i Danmark. Russerne klarer den mere grundlæggende udvikling med lange tidsfrister. Den kunne virksomheden til gengæld ikke få lavet i Danmark. Dertil er der for lidt arbejdskraft, og den, der er, er for dyr.

Bedre uddannet
Også Kasper Larsen, salgsdirektør hos Internet-søgetjenesten Jubii, mener, at den danske arbejdskraft er for dyr.
– Jeg kan ikke skaffe en datalog for mindre end mellem 40.000 og 50.000 kroner om måneden. Det er for meget for en lille virksomhed som vores. Desuden er der ingen ledige dataloger på markedet, så skal vi hyre én, efterlader vedkommende blot et hul i en anden virksomhed, forklarer Kasper Larsen.
Jubii har ansat en Litauer i Danmark. Det er ikke alene på grund af lønnen, for han tjener det samme som sine danske kolleger.
– Litauerne har en meget dybere teoretisk forståelse end for eksempel danske datamatikere, fordi deres uddannelse teoretisk er på et helt andet niveau. Vi kan godt ansætte datamatikere, men så skal vi bruge et halvt år på at oplære dem, og det er dyrt, fortæller Kasper Larsen.
Det er lykkedes Jubii at skaffe dansk arbejdskraft til de ledige stillinger. Alligevel overvejer virksomheden at åbne en afdeling i Litauen.

Tilstrækkelig kompetence
Jørgen Yde Jensen, administrerende direktør for Ericsson Diax i Struer, er nået længere end til overvejelser. Han har ansat 14 ingeniører til en ny afdeling i den rumænske hovedstad Bukarest.
– Indtil nu har vi ikke haft problemer med at få den arbejdskraft, vi skulle bruge i Danmark, fortæller direktøren, som har godt 15 udlændinge med 12 forskellige nationaliteter i sin medarbejderstab i Struer.
– Med prognoserne for, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, kan vi godt se, at det kommer til at knibe på et tidspunkt. Så gælder det om at sikre sig den tilstrækkelige kompetence i fremtiden, pointerer Jørgen Yde Jensen.
Ericsson Diax, der blandt andet fremstiller telefoncentraler, har været inde i en kraftig vækst og beskæftiger i dag 260 medarbejdere.
For virksomheden var den lavere løn ikke afgørende for, at valget faldt på Rumænien. Det var derimod de kommende software-udvikleres høje kompetence.
– Men det er klart, at vi også kigger på, hvor meget vi får for pengene, tilføjer Jørgen Yde Jensen.