Slagsmål om NMT-frekvenser

Af Magnus Bredsdorff

De omkring 120.000 kunder på det analoge NMT 900-mobilnet har højst tre år endnu til at bruge deres telefoner. Så lukker og slukker nettet nemlig, og frekvenser skal i stedet bruges til det langt mere udbredte og digitale GSM.

Tele Danmark har ret til at bruge frekvenserne til NMT frem til år 2003. Selskabet lover nu allerede at frigive de første to gange 2,4 MHz af i alt to gange 5,6 MHz allerede til sommer næste år. Resten bliver så givet fri i år 2002.
Det betyder, at de nuværende kunder får en chance for at vende sig til tanken om, at deres net lukker. Tele Danmark vil derimod ikke markedsføre NMT længere.

Skal udnyttes bedst muligt
Selskabet erkender, at der nu er så få kunder på NMT-nettet, at frekvenserne kan udnyttes bedre til GSM, og stiller derfor frekvenserne til rådighed myndighederne.
– Frekvenser er en samfundsmæssig ressource, som skal udnyttes bedst muligt, forklarer vicedirektør i Tele Danmark, Finn Schkolnik.
Det argument brugte han også til at forklare, hvorfor NMT-frekvenserne efter Tele Danmarks mening skal tildeles Tele Danmark og Sonofon.

Det var ellers Mobilix, som rejste debatten herhjemme om at lægge NMT om til GSM. Det skyldes, at det er meget dyrt for Mobilix og Telia at dække hele landet med deres GSM 1800-licenser. 1800-nettet rækker nemlig kortere end 900-nettet og kræver derfor flere basestationer er dermed en langt større investering. Hvis de nye mobilselskaber får NMT-frekvenser, vil de lettere kunne skabe konkurrence i hele landet med deres mobiltelefoni, lyder deres argument.

Et spørgsmål om udnyttelse
Tele Danmark har dog modargumentet på hånden. Finn Schkolnik har nemlig fået lavet et regnestykke, som viser, at 2,4 MHz i sig selv er alt for lidt til at udnytte frekvenserne. Der er ikke kapacitet nok, med mindre masterne skal stå så tæt, at de lige så godt kunne være brugt til et 1800-net, forklarer han.
Derfor mener administrerende direktør i Teleselskaber, Henning Dyremose, at det eneste logiske er at give NMT-frekvenser til de eksisterende GSM 900-operatører, Tele Danmark selv og Sonofon.

Monique Moullé-Zetterström, administrerende direktør for Mobilix, deltager gerne i slagsmålet om frekvenserne, og hun kan allerede vende Tele Danmarks argumenter på hovedet.
– Jeg forstår ikke, hvordan de kan udnytte de frekvenser bedre. Tele Danmark og Sonofon har masser af frekvenser i forvejen. De har plads til alle deres kunder. Hvis de har for mange 900-kunder i nogle områder, kan de blot udbygge de 1800-net, som de også har licens til, forklarer hun.
– For at udnytte frekvenser, er det langt bedre at give dem til vi, som ikke har noget i forvejen, tilføjer Mobilix-direktøren.

Telia tager Tele Danmarks udmeldinger og tildelingen af NMT-frekvenser med ophøjet ro.
– Frekvenserne skal ikke på forhånd tildeles bestemte operatører. Der skal et udbud et udbud til, at det skal vi lade gå sin gang, siger kommunikationsdirektør i Telia Thomas Boe. Bramsen.