Af Dorte Toft, Computerworld Online
Fagforeningen Prosa siger nej til Statens såkaldte nye løn, hvor IT-folks løn først og fremmest skal afspejle kvalifikationerne. Prosa fastholder den gamle overenskomst, der tager udgangspunkt i anciennitet.
Det forværrer rekrutteringsmulighederne hos ministerier og institutioner, der er tvungne til at følge Prosa-overenkomsten. Det mener i hvert fald IT-chef Birgit Hansen fra Statens Arkiver, der blandt andet omfatter Rigsarkivet.
- Vi søgte en erfaren datamatiker, men måtte igennem to forgæves stillingsopslag. Anden gang var der kvalificerede ansøgere, herunder indvandrere. Men alle takkede nej, da de blev klar over, hvad vi maksimalt kunne give, oplyser IT-chef Birgit Hansen.
HK?s Sam-Data siger ja
Havde Statens Arkiver i stedet været underlagt HK Sam-Datas overenskomst, kunne ansøgerne fra starten være tilbudt den nødvendige løn. Sam-data har nemlig sagt ja til den nye løn.
Begge fagforeninger organiserer typisk IT-folk med kortere og mellemlang uddannelse, herunder datamatikere. Hvilken overenskomst, der gælder for en statslig institution, afhænger stort set af, hvem der har flest medlemmer på arbejdspladsen.
Vil forhindre misbrug
Hos Prosa, der organiserer omkring 650 IT-medarbejdere på statslige arbejdspladser, fremhæver man hensynet til medlemmerne, som afgørende for afvisningen af ny løn.
Finansministeriet vil skære i den anciennitets-bestemte løn, for at skaffe pengene til den ekstra honorering af kvalifikationer. I dag ligger slutlønnen ifølge Prosa på omkring 306.000 kroner årligt. Finansministeriet ønsker det beskåret med 70.000 kroner.
- Der er ingen tvivl om, at nogle steder vil folk få en højere løn med ny løn. Men der er også steder, hvor den nye løn ? uden tillæg ? vil blive taget for pålydende, siger Eva Christensen, der er faglig sekretær i Prosa.
Afgørende afstand til ministeriet
Eva Christensen mener, at Prosa risikerer at lade de medlemmer i stikken, som har sværere ved at forhandle løn selv.
- Vi ved, at jo længere væk fra ministeriet ? fra departementet ? man skal ansættes, jo tyndere er midlerne. Derfor bliver der en meget stor forskel i aflønningen inden for staten. En IT-medarbejder længere ude i periferien kan udføre et mere kvalificeret job end en i ministeriet og alligevel få en lavere løn, siger Eva Christensen, og tilføjer:
- Vi kan se det med dem, vi forhandler ny løn for. Nogle af vore medlemmer er jo ansat på HK-overenskomsten.
Eva Christensen mener også, at der i den nuværende overenkomst ligger mange muligheder for at give tillæg.
Op i højere lønramme
Disse muligheder slog imildertid ikke til i Statens Arkiver.
- Jeg måtte igennem hårde forhandlinger om at få opklassificeret datamatiker-stillingen til en højere lønramme, før stillingen blev besat, siger Birgit Hansen.
Statens Arkiver har også IT-stillinger, hvor der er behov for folk med en længerevarende uddannelse. Disse er organiseret i Akademikernes Centralorganisation, der også har sagt ja til ny løn.
-Det er dermed blevet lidt lettere for os at rekruttere AC?ere, siger Birgit Hansen.
Men selv med ny løn kan det knibe med interessen for at blive ansat i staten.
- Lige nu har vi måttet lave et genopslag vedrørende en databaseadministrator. Vi fik tre ansøgninger, hvoraf kun den ene var fra en AC?er ? og det var en sociolog, siger Birgit Hansen.
Efterslæb
Ifølge Prosa´s formand, Henrik Koos, skyldes statens problemer først og fremmest et lønefterslæb i forhold til den private sektor, og han mener, at efterslæbet ligger på omkring 5.000 månedligt.
Det afvises i Finansministeriets personalestyrelse af en person, der dog ikke ønsker at stå frem med navn. Ifølge ham yder staten generelt meget bedre vilkår omkring barsel, pension og ugentlig arbejdstid end private virksomheder. Modregner man dette i lønnen, så elimineres forskellen, siger han.
