Kulturminister udskyder cd-afgift

Cd-rom-afgiften, der skulle træde i kraft 1. december, er udskudt flere måneder, indtil et nyt lovforslag om digital kopiering er vedtaget. Branchen er fortsat utilfreds.

Af Jens Bertelsen, Computerworld Online

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) sætter nu en stopper for opkrævningen af afgift på brændbare cd?er (CD-R og CD-RW). Dermed imødekommer hun en skarp kritik fra Handelskammeret.

Afgiften, der skulle opkræves af Copy-Dan og udbetales til de danske musikere, skulle træde i kraft den 1. december i år. Den dato er nu udskudt, indtil Folketinget har vedtaget et lovforslag om digital kopiering. Forslaget fremsættes i januar og ventes vedtaget 2-3 måneder senere.

Elsebeth Gerner Nielsen reagerer på et brev fra Det Danske Handelskammer, der blandt andet protesterer mod det administrative besvær, som afgiften forvolder. Firmaers brug af brændbare cd?er er fritaget for afgiften, og sondringen mellem privat og erhvervsmæssigt indkøb skal først programmeres hos sælgerne af cd-rom?er.

Foreslår lempelser

- Branchen har ikke noget imod at betale afgiften, men ordningen er blevet introduceret med alt for kort varsel, siger afdelingsleder Bo Green, Handelskammeret, til Computerworld Online.

Handelskammeret vil nu skrive et nyt brev til kulturministeren, hvor man vil foreslå lempelser i opkrævningen af gebyret, der fra næste år er på 0,0533 kroner per minut eller knap fire kroner for en cd-rom med 74 minutters spilletid.

- En mulighed er en lavere afgift, der opkræves både hos private og virksomhederne, siger Bo Green og understreger, at alle muligheder står åbne. Blandt andet vil Handelskammeret se på, hvordan lignende afgifter opkræves i vores naboland Sverige.

Hos en af de store sælgere af brændbare cd?er, ITbutikken A/S i Viborg, er direktør Peter Sunesen langt fra tilfreds med udskydelsen af afgiften.

Handler i Tyskland

- Jeg håber, at man nu vil tage sig tid til at revidere loven til år 2001, og ikke år 1995 som den nuværende, siger han og uddyber:

- Siden 1995 er der kommet gang i Internethandelen. Når der er afgift på cd?er i Danmark, køber forbrugerne bare ind på tyske hjemmesider i stedet for, siger han.

ITbutikken har selv mærket, hvordan kunderne hamstrede cd-rom?er op til den 1. december, hvor afgiften skulle være trådt i kraft. Den 30. november afsendte butikken 19 postbure alene med brændbare cd?er, oplyser Peter Sunesen.

Han overvejer nu at udfordre loven ved at oprette et selskab i Tyskland, der afgiftsfrit kan sælge de brændbare medier tilbage til de danske kunder. Men han har ikke fået svar fra Copy-Dan om, hvorvidt det vil stride imod reglerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Customer Experience - Lad viden, overblik og data drive den gode kundeoplevelse

Er du klar til at lade dig inspirere af andres erfaringer med, hvordan du automatiserer indsatsen for at øge tilfredshed og loyalitet?

11. juni 2025 | Læs mere


CISO Challenges 2025

Styrk din virksomheds sikkerhed med avanceret Cybersikkerhed. Kom med når vi denne dag stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og diskussioner rundt om bordene vil vi blandt andet sætte fokus på, hvordan man skaber en sikker organisation med de midler, man nu engang har til rådighed.

12. juni 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere