Af Claus Thorhauge, Computerworld
Er det lovligt og juridisk gyldigt at søge ? og få ? byggetilladelse på Internet? Eller hvad med at skrive sit testamente digitalt?
Det er nogle af de store spørgsmål, der står tilbage, efter at loven om digital signatur blev vedtaget sidste sommer.
Et udvalg nedsat af Justitsministeriet og Forskningsministeriet har netop afsluttet første del af vurderingen af, hvad der skal til for at erstatte papir og pen med chipkort og kodeord.
Første delbetænkning
? Når vi har fået indført den samlede bestemmelse i forvaltningsloven, der giver mulighed for digital signatur, så er vi langt. Mange regler kan vi fortolke, så de kan bruges til digital kommunikation, forklarer vicepræsident i Sø- og Handelsretten, Michael Elmer.
Han er formand for det udvalg, der siden efteråret 1998 har undersøgt formkrav i danske love. To år og fire måneder har udvalget arbejdet på den første delbetænkning, der netop er udgivet.
Efterlysning af tidsfrister
? Jeg synes, at det er for dårligt, at vi skal vente to et halvt år på resultatet af et hurtigtarbejdende udvalg, er den første reaktion fra direktør i Dansk Dataforening, Tony Franke.
Men han er enig i betænkningens konklusion. Man kan ikke med en enkelt lov indføre digital signatur.
? Det, jeg frygter nu, er, hvilke prioriteringer regeringen vil foretage. Det, der mangler, er, at Justitsministeriet ? i betragtning af statsministerens udmelding om verdens bedste IT-nation ? melder tilsvarende ud: Det er vigtigt, det her, så nu ændrer vi de og de love med de og de tidsfrister, siger Tony Franke.
Sådan en køreplan skal de enkelte ministerier udarbejde for hver deres lovområde.
Det konkluderer betænkningen, men der en genvej, der i praksis kan sætte turbo på lovlig digital signatur.
I langt de fleste tilfælde kan borgerne frit skrive til myndighederne digitalt. Men grundlaget for, at myndighederne kan skrive lovligt og juridisk bindende til borgerne, er ikke helt så enkelt, og det kan kræve lovændringer. Men hvis borgeren for eksempel markerer med et ?flueben? på blanketten, at det er orden med et digitalt svar fremfor fodpost. Så er tovejs mail-kommunikation juridisk gyldig.
Forskningsminister Birte Weiss nævner ofte digital forvaltning som for eksempel et middel til bedre service. Og både kommuner, amter og statsinstitutioner har længe stået og ventet utålmodigt i kulissen.
? Det ville være rart, at vi snart havde det juridiske i orden. Det er klart, at det er en sten i skoen, at loven endnu ikke er forberedt til digital signatur, siger fuldmægtig Lene Bilslev-Jensen fra Amtsrådsforeningen.
Mindske ulemper
Anden og sidste delbetænkning skal behandle de generelle civilretlige konsekvenser af at bruge digital signatur.
Blandt andet hvornår en meddelelse er kommet frem og om det er nødvendigt at ændre i aftaleloven.
Ifølge formand Michael Elmer er anden del tidligst færdig om et år. Men under alle omstændigheder vil de næste mange år være en overgangsfase, hvor nogle love kan administreres digitalt ? andre kan ikke.
? Det er så regeringens opgave at mindske ulemperne og fjerne usikkerheden hos borgerne, siger kontorchef i Forskningsministeriet, Kim Brinckman.
Tilbage står så de par hundrede nye love, som Folketinget vedtager inden sommerferien. Justitsministeriets udvalg har kun kigget på den historiske arv.
