TDC: Dele af Talkline på vej mod salg

Det tyske selskab Talkline giver anledning til bekymring i TDC. Selskabet er sandsynligvis på vej mod et delvist salg.

Af Søren Lauridsen & Lone Bech

TDC?s tyske selskab Talkline er sandsynligvis på vej mod en opdeling og efterfølgende salg af dele af selskabet. Talkline, der udbyder mobil-, internet- og fastnettjenester, giver stort underskud, og den hårde konkurrence på det tyske marked kan tvinge TDC - tidligere Tele Danmark - til et salg.

- Når vi har taget fastnet- og internetdelen ud af selskabet, er der udsigt til et bedre resultat, sagde finansdirektør i TDC, Hans Munk Nielsen, på et pressemøde torsdag.

Kommentaren blev hurtigt ændret til at være en af flere muligheder, men ligner alligevel den mest sandsynlige løsning på problemerne, der i første kvartal gav et underskud før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) på 85 millioner kroner. I løbet af første kvartal blev netop fastnet- og internetaktiviteterne i Holland solgt.

Talkline er stærkt medvirkende til, at TDC?s overskud i første kvartal blot blev 290 millioner kroner - en nedgang på 72 procent i forhold til samme periode sidste år.

Talkline er eneste nitte

Henning Dyremose betegner Talkline som det eneste sted i koncernen, hvor det ikke går som planlagt.

- Det er selvsagt utilfredsstillende. Derfor har vi også iværksat en handlingsplan. Alt er muligt - også et frasalg. Men vores mobil-kundebase i Talkline er meget værd, siger Henning Dyremose, der blot oplyser, at dele af de underskudsgivende forretninger skal drosles ned.

Søren Østergaard Nielsen, teleanalytiker i Sydbank, forventer også et salg af dele af Talkline.

- Underskuddet i Talkline er højere, end jeg havde regnet med. Jeg tror, at TDC sælger internet og fastnet fra, for at lukke hullet. Det er der, Talkline har størst underskud, og det er også på det punkt, konkurrencen er størst i Tyskland, siger analytiker Søren Østergaard Nielsen.

Gode muligheder i Schweiz

Mere tilfreds er Henning Dyremose med udviklingen i Schweiz, hvor TDC Switzerland i første kvartal gav havde et underskud før renter og afskrivninger på 139 millioner kroner. Helt efter planen, understregede Dyremose. Første kvartal gav en vækst på 143.000 nye mobilkunder, så kundebasen i Schweiz nu er 2,2 millioner kunder.

At nye kunder, især på mobilområdet, er dyre, bekymrer ikke Henning Dyremose. Han henholder sig til analyser, der viser, at schweizerne er det folkefærd, der bruger flest penge på kommunikationsydelser. Så betyder det mindre, at hver kunder koster 254 schweizerfranc (1230 kroner) at få ind i folden.

I modsætning til i Danmark kan kunderne nemlig bindes for to år, og udskiftningen af mobilkunderne i TDC i Schweiz er på et år faldet fra ti til fire procent.

- Dét og nedskæringer i antallet af ansatte, gør, at vi regner med et positivt resultat i Schweiz i fjerde kvartal, siger Henning Dyremose.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Customer Experience - Lad viden, overblik og data drive den gode kundeoplevelse

Er du klar til at lade dig inspirere af andres erfaringer med, hvordan du automatiserer indsatsen for at øge tilfredshed og loyalitet?

11. juni 2025 | Læs mere


CISO Challenges 2025

Styrk din virksomheds sikkerhed med avanceret Cybersikkerhed. Kom med når vi denne dag stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og diskussioner rundt om bordene vil vi blandt andet sætte fokus på, hvordan man skaber en sikker organisation med de midler, man nu engang har til rådighed.

12. juni 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere