TDC's norske selskab, InterNordia, har vundet en ordre for næsen af et Telenor-selskab, Itworks.
InterNordia skal drive Oslo Kommunes netværk og telefoniudstyr i tre år for omkring 10 millioner norske kroner. Omfanget er 75 huscentraler, 18.000 brugere og over 50 virksomheder i fælles netværk med støttefunktioner.
Hidtil har det været firmaet Itworks, der delvis ejes af det store norske teleselskab Telenor, der løste opgaverne for Oslo Kommune, men firmaet tabte en udbudskonkurrence til TDC-selskabet, skriver Computerworld Norge. (jbe)