Flere og flere får smerter i hænder, arme, skuldre og nakke som følge af for meget arbejde foran computeren, men Danmarks førende arbejdsmedicinere er rygende uenige, om hvorvidt museskader skal anerkendes som en erhvervssygdom.
»Med den viden, vi har nu, kan Arbejdsskadestyrelsen ikke anerkende museskader, for der er simpelthen ikke tilstrækkelig dokumentation for det - og det er jo klart, at der skal ligge dokumentation, hvis noget skal anerkendes som en erhvervssygdom,« siger arbejdsmedicineren Johan Hviid Andersen, der er ph.d. og overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning.
Han tilhører den gruppe af forskere, der mener, at museskader er en forbigående irritationstilstand, der opstår som en naturlig følge af at gentage de samme bevægelser.
Johan Hviid Andersen har været med til at lave den såkaldte Nudata-undersøgelse, der bygger på svar fra 7000 pc-arbejdere, hvoraf de 1358 er blevet undersøgt.
Nudata-undersøgelsen viser, at hver femte medarbejder har svære eller middelsvære gener fra pc-arbejdet. Den viser desuden, at skærmarbejde typisk først giver problemer, hvis man arbejder mere end 20-25 timer om ugen, og at symptomerne oftest forsvinder igen, hvis man holder op med pc-arbejdet.
Frygt for nytænkning
»Smerterne er et subjektivt fænomen, men der er ikke nogen der kan sige, hvad det er for noget i kroppen, der gør ondt. Om det er muskler, nerver eller sener - det er måske en kombination,« siger Johan Hviid Andersen og foklarer, at kernen i Nudata-undersøgelsens afvisning af museskader som en reel skade er, at det ikke har været muligt at lokalisere beskadigede dele af kroppen.
På den anden side står en gruppe forskere, hvis vigtigste fortaler er arbejdsmedicineren Jørgen Riis Jepsen. Denne gruppe mener, at Nudata-undersøgelsen ganske rigtigt ikke fandt tegn på sygdom - men at snarere skyldes de metoder, som blev anvendt. Grupen mener desuden, at folkene bag Nudata-undersøgelsen besidder en frygt for nye måder at anskue tingene på, og at denne frygt er med til at bremse den videnskabelige udvikling.
»Det er for nemt at sige, at der ikke er noget problem, bare fordi man ikke kan finde noget ved de metoder, som man altid har brugt. Man har en forpligtelse til at videreudvikle undersøgelsesmetoderne,« siger arbejdsmedicineren Lise Hedegaard Laursen, der er ph.d og arbejder sammen med Jørgen Riis Jepsen på arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg.
Nye metoder
»Vi ved simpelthen for lidt om, hvad der foregår inde i sådan en arm, men vi har en teori om, at nerverne bliver påvirket ved repetetivt arbejde,« siger Lise Hedegaard Laursen og understreger, at det ud fra et behandlingsmæssigt perspektiv er vigtigt at kunne stille diagnoser, og at Esbjerg-gruppen derfor arbejder på at udvikle en metode til at stille mere specifikke diagnoser.
Hun forklarer, at den nye metode hviler på to ben. På den ene side undersøger man kraften i de forskellige muskler meget specifikt og afdækker mønstre, der passer sammen med forskellige nerver, og på den anden side undersøger man følesansen. Og hvis der både er kraftmæssige og følelsesmæssige ting, der peger i den samme retning, vurderer man, at der er tegn på en nerveskade i det pågældende område.
»Folk kommer jo og har det dårligt, og derfor tror vi på, at de er syge. Men måske har vi bare ikke tilstrækkelig gode måleredskaber til at kunne måle det her endnu,« siger Lise Hedegaard Laursen og fremhæver, at man måske i fremtiden vil kunne få fremvist meget fine billeder af kroppens bløddele, så man har lettere ved at lokalisere problemer i vævets helt fine nervestruktur.
Ingen grund til panik
Johan Hviid Andersen afviser ikke, at folk har smerter, men derfra og til at sige at der faktisk er noget der hedder en museskade - det skridt er han ikke villig til at tage.
»Der er ikke nogen medicinsk betegnelse, der hedder museskade - det er i virkeligheden meget sjældent, at man kan sætte en præcis betegnelse på det. Tidligere var der noget, der hed syerske-sygdommen, som dækkede over folk, der havde ondt i skulderen. Den slags ting har altid fået populære betegnelser,« siger han.
Han afviser ikke, at generne kan være alvorlige nok for den enkelte, men på den anden side mener han dog ikke, der er noget, der tyder på, at vi behøver gå og være bange for at musegener kan blive en alvorlig trussel mod vores stadigt større styrke af pc-arbejdere.
Lise Hedegaard Laursen mener, at museskader ud fra en lægelig synsvinkel bør betragtes som en meget alvorlig lidelse. Men samtidig tror hun dog på, at langt de fleste vil kunne lave pc-arbejde uden problemer, fordi der ligesom på så mange andre områder er individulle forskelle på vores fysiologi.
