Der er omtrent fem milliarder mobiler i brug verden over. Men den er - set i det store perspektiv - stadig et relativt nyt fænomen. Selv i den vestlige verden har den kun været allemandseje i omkring et årti. Det er en af årsagerne til, at forskere endnu ikke har fundet det endegyldige svar på, hvad konsekvenser strålingen kan have på menneskelige væv og celler.
Det største forskningsprojekt hidtil, COSMOS, bliver derfor nu sat i gang for at få et klart svar med troværdige data. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
De fleste andre store forskningsprojekter har fokuseret på at spørge folk – der allerede har kræft eller andre sygdomme – om deres brug af mobilen.
”En af begrænsningerne ved forskningen, der har været, er, at hvis du udspørger en person om vedkommendes mobilbrug for eksempelvis fem år siden, så er der en masse fejl,” siger Jack Rowley, forskningschef hos GSM Association.
COSMOS kører under det britiske Mobile Telecommunications and Health Research Program (MTHR), der er finansieret af både industrien og den britiske regering. Forskningen bliver ledt af uafhængige akademikere, der fortrinsvis kommer fra universiteterne.
Danske mobilbrugere skal være med
Danske mobilbrugere vil indgå i forskningen. Forskerne rekrutterer tusindvis af frivillige deltagere i alderen 18-69 i Storbritannien, Finland, Holland, Sverige og Danmark. Det sker gennem mobilselskaberne. Forskerne vil bruge informationer om deltagernes telefonregninger, helbredspapirer og svar fra spørgeskemaer. Forskerne ønsker at vide, om mobilbrugerne render rundt med mobilen i bukserne, i en brystlomme, i en taske eller et helt fjerde sted - og om de bruger mobilen håndfrit.
COSMOS-projektet vil kigge langt ud i fremtiden – 10, 20 eller 30 år. På den tid kan eksempelvis kræftsygdomme hos testudvalget udvikle sig, og det giver forskerne mulighed for at sammenholde sygdomsudviklingen med brug af mobilen og andre data.
Forskerne sender invitationer ud til millioner af forbrugere for at få hundredetusinder af frivillige. Forskerne er bekymrede for, om mange mobilbrugere nægter at deltage ud fra et ønske om privatliv. Under et tidligere lignende – men mindre – forsøg i Tyskland, fik forskerne problemer på grund af bekymringer for privatlivets fred.
Rowley fra GSMA vurderer, at der indtil videre globalt set er brugt mere end 500 millioner kroner på forskning i helbredsrisici ved mobilbrug. Organisationer som World Health Organization (WHO), The American Cancer Society og det amerikanske the National Institutes of Health har ikke fundet beviser for, at mobilbrug er skadeligt for helbredet.
