Yahoo-topchef svinger pisken: I SKAL møde på arbejde

Topchef Marissa Mayer får hård kritik for beslutningen om, at det er slut med hjemmearbejde for Yahoo-medarbejderne.

Artikel top billede

Den nye Yahoo-chef Marissa Mayer har taget en meget kontroversiel beslutning. Hun har afskaffet hjemmearbejde og beordret alle de ansatte til at møde op på arbejdspladsen. Det skriver New York Times.  

Marissa Mayer har en fortid som topleder hos Google, og hun er en af de få kvinder, der står i spidsen for en it-gigant. Hun er kendt for at være progressiv og åben over for nye ideer, men denne gang går hun imod trenden.

Den stigende mobilitet på arbejdspladsen har været en af de helt store tendenser i de seneste år. Mange virksomheder tillader, at medarbejderne kan arbejde fra satellit-kontorer eller hjemmefra, og det er ikke usædvanligt, at virksomhedens fysiske kontor slet ikke har plads til alle de ansatte, hvis de skulle finde på at møde op samme dag.

Det bliver understøttet af den teknologiske udvikling, hvor bærbare computere, tablet-pc'er og videokonferencer har gjort det lettere end nogensinde at bygge bro over de fysiske afstande og knytte spredte medarbejdere sammen.

Men Yahoo har nu valgt at gå i den modsatte retning. Et internt dokument, som avisen har fået fat i, forklarer, at den direkte kontakt mellem medarbejderne skal fremme samarbejdet - og det skal hjælpe den kriseramte internet-gigant.

Yahoos beslutning har udløst en bølge af kritik. Mange af de teknologier, som Yahoo selv har udviklet eller tilbyder - som videochat og instant messaging - har netop gjort det lettere at gøre arbejdspladsen mobil.

Desuden blev Marissa Mayer selv ansat som 37-årig, mens hun var gravid med sit første barn, og det var ventet, at hun ville gøre mere for at hjælpe ansatte med børn. Her bliver hjemmearbejde anset som et af de tilbud, der kan hjælpe forældre med at få styr på deres dagligdag.

Yahoo ville ikke udtale sig til den oprindelige avisartikel, men har senere udsendt en kortfattet meddelelse, hvor man bekræfter, at de ansatte har fået forbud mod hjemmearbejde.

"Det er ikke en generel holdning til hjemmearbejde. Det handler om, hvad der er det rigtige for Yahoo lige nu," forklarer selskabet.

Det kriseramte Yahoo er falmet i de seneste år, hvor selskabet er stillet i skyggen af konkurrenter som Google og Facebook, og flere topchefer har forladt selskabet i vrede. Nu skal Marissa Mayer vise, at hun kan vende udviklingen og føre selskabet tilbage til fordums storhed.

I øvrigt viser en undersøgelse, at det skader din karriere at arbejde hjemmefra

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S