Pebble har solgt over en million smartwatches - og er der et nyt på vej

Et af de mest populære smartwatches, Pebble, har solgt over en million enheder. Men du skal vente lidt med at købe et ur fra Pebble. Pebble ændrer nemlig radikalt på sin software i den kommende model.

Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Smartwatch-producenten Pebble har solgt over én million enheder af smartwatchet Pebble. Det er en fordobling af salget siden marts sidste år, og det er ifølge Pebbles CEO, Eric Migicovsky, prisnedsættelse og flere features, som var været grunden til det stigende salg.

Det skriver The Verge, som har haft et eksklusivt interview med Pebbles CEO.

Pebbles ur har siden starten af sin eksistens været David i kampen mod flere Goliatter. Samsung er en af de producenter, som var først ude med et smartwatch, og selvom Samsung er noget mere tilbageholdende med informationer om salget, så havde Samsung solgt 800.000 smartwatches allerede tilbage i 2013.

Du kan læse vores anmeldelse af Pebble Steel her, og vores anmeldelse af Samsung Gear S her. 

Dertil kommer Google med sit Android Wear, som stadig spreder sig til flere og flere producenters ure. Og så selvfølgelig Apple Watch, som mange også forventer bliver et storhit, selvom lækkede data om Apple Watchs batterilevetid ikke just imponerer.

For det er netop på batterifronten, at Pebble har været i førerposition. Langt de fleste andre smartwatches kan holde strøm imellem en til to aktive dage. Pebble skal i gennemsnit kun oplades hver syvende dag. Og det betyder meget i en verden, hvor man normalt kun skifter batteri i sit ur hvert andet år.

Interesseret? Du skal ikke købe endnu
Sammenlignet med Google og Samsung er Pebble en lilleput. Det amerikanske firma gik fra 30 til 100 ansatte i løbet af 2014, og generelt anses 2014 som et år med investeringer for det lille verdensfirma.

Men er du blevet interesseret i de 2 tommers e-ink-skærme, som holder strøm i en uge? Så skal du nok vente lidt med at købe endnu.

Pebble fortæller The Verge, at Pebble snart er på vej med ikke bare et nyt ur, men også med ny software, der igen bygger på et ny framework.

"Det ligner ikke det, som vi har i dag, og det ligner ikke det, som du har på din smartphone," forklarer Eric Migicovsky til The Verge, uden at forklare yderligere om hardware eller software.

Apps vil stadig fungere på uret, men de vil ikke være prioriteret på samme måde som nu.

Pebbles nuværende software-platform har over 6.000 apps og digitale urskiver, men det er uvist hvorvidt den nye software vil understøtte den gamle. Derfor kan det også været smart at vente lidt med at købe sig et Pebble-ur, hvis man gerne vil være med, når det nye sker.

Tidligere på året hentede Pebble udviklere fra LG, der har været med til at udvikle på LG's WebOS-system, som hovedsagligt benyttes på LG's smart-TV's.

Læs også: Rygte: Batteri i Apple Watch holder kun til få timers aktiv brug

Annonceindlæg fra XFlow

Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S