Klumme: Debatten om, hvorvidt det offentlige skal have lov til at udvikle egne it-systemer, er igen blusset op efter, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) har besluttet at splitte Skat op i syv nye styrelser, hvoraf én skal ”…samle drift, vedligehold og udvikling af it-systemer og behandling af data, herunder større udviklings og forenklingsprogrammer, i en ny styrelse med selvstændig ledelse og styrelsesdirektør”.
Det kan du læse mere om her: Splinterny styrelse med 1.100 medarbejdere skal løse Skats it-kvaler
Det store spørgsmål er, hvad det i praksis kommer til at betyde.
Hvis det handler om at få bedre hånd i hanke og indsigt i de systemer, man har, er det ganske forståeligt og også en forudsætning for at lykkes med at outsource it-udviklingen til private leverandører. Man kan vel næppe outsource noget til private leverandører, man ikke selv forstår og ikke selv har styr på.
Ellers kan der opstå problemer
Hvis det derimod handler om at lade én styrelse være ”leverandør” til andre styrelser, kan der opstå problemer.
For dermed fjerner man beslutningsretten fra de enkelte styrelsesdirektører om noget, der er forretningsmæssigt vitalt for dem.
Det er ikke befordrende for innovationen og for udviklingen af it-systemer, der er i højere grad bør komme i øjenhøjde med borgeren.
Omvendt vil det give god mening, hvis den nye styrelse påtager sig opgaven som den, der forsyner Skats andre styrelser med det, som er tværgående og er fundamenter for hele skattesystemet.
Hvis den selvstændige styrelse skal fungere, stiller det også ekstraordinære krav til kommunikationen og koordineringen mellem de øvrige styrelse og styrelsen med ansvar for it-systemerne og en klar ansvarsfordeling.
Brug for mere en organisatoriske ændringer
Men tanken bag den nye styrelse er selvfølgelig at minimere risikoen for nye it-skandaler og få udviklet bedre it-systemer. Skal det lykkes, er der dog brug for mere end organisatoriske ændringer.
Der er snarere brug for, at man begynder at se med andre øjne på, hvordan man laver it-projekter og i samarbejde med markedet.
For erfaringen viser, at når man har med teknologi at gøre, vil der næsten altid vise sig, at noget af det man troede, man kunne gøre, alligevel ikke kunne lade sig gøre.
Men erfaringen viser også, at nye muligheder hele tiden opstår.
Og dem går man glip af, hvis man alt for tidligt i processen har lagt sig fast på, hvordan it-projektet skal strikkes sammen.
De store it-projekters tid lakker derfor mod enden. Budgetterne holder sjældent, de tager tit længere tid end forventet eller kører af sporet.
Til gengæld er tiden inde til flere korte projekter og afprøvninger, der bedre giver mulighed for at forstå og beskrive det man ønsker eller stoppe projekter, der udvikler sig forkert.
Derfor bør dialog med markedet, sonderinger, eksperimenter og ”prøveboringer” blive centralt for den nye styrelses arbejde. Og det både for at blive klogere, blive skarpere samt for at reducere usikkerhed og risici i udviklingen af it-projekter. Den nye styrelse skulle nødig forfalde til at skulle udvikle alt igen.
Læs også:
Kritik: "Hvorfor prøver staten stadigvæk selv at lave it?"
Derfor ender danske it-projekter i kaos: Sådan får vi bugt med it-skandalerne
