5G kommer til at føre til en ny industriel revolution

Klumme: Selv om det lige nu kan være svært at se den store forskel mellem 5G og de tidligere generationers mobilnet, så er 5G den samme revolution for industrien, som mobiltelefoni var for os almindelige brugere, da det første telefoner kom på gaden for mere end 30 år siden.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad 5G kommer til at betyde for den almindelige smartphone-bruger, og sandheden er, at det faktisk ikke kommer til at betyde alverden.

Jo, datahastighederne stiger, men der, hvor 5G for alvor får betydning, er i industrielle anvendelser - maskin-til-maskin kommunikation.

Industri 4.0
Efterhånden er Industri 4.0 begrebet ved at blive lige så udbredt som 5G. Det er ikke så mærkeligt, for de to ting har meget med hinanden at gøre.

Industri 4.0 bruges om den såkaldte fjerde industrielle revolution, som kombinerer smart teknologi og smarte sensorer, høj grad af netværkssammenkobling, automation, maskinlæring og realtids processtyring.

Men det er ikke på grund af radioteknologi og trådløs kommunikation alene, at vi taler om Industri 4.0. De teknologier har været tilgængelige i mange år.

Faktisk var jeg selv med, da den første standard for det, der senere blev til 802.11a (WiFi i 5 GHz), helt tilbage i 1990, og siden er flere nye versioner kommet til - seneste WiFi 6.

Det der derimod for alvor gør forskellen er, at vi med 5G får et radiosystem, som på en meget lang række parametre er bedre end WiFi, og som frem for alt bruger radiofrekvenser, som er reserveret til formålet. Naboens 5G-net forstyrrer os ikke, og vi kan trygt bruge radioen også til livsvigtige opgaver.

Mobiltelefoni er jo heller ikke nyt
Hvis vi regner 1G (der gamle NMT system) med, så har vi faktisk haft mobiltelefoni længere end WiFi, så hvad er pointen?

Pointen er, at 5G er anderledes, meget, meget anderledes end generationerne før den. En af kernefunktionerne i 5G er, at teknologien kan anvendes i licensfrie (også kaldet ulicenserede) frekvensområder - på samme måde som WiFi.

Men hvor WiFi deler frekvenser med alle - også med andre radioer som intet har med netværk at gøre, så er 5G frekvenserne reserveret til denne bestemte brug. Det kaldes "private" eller "dedikerede" 5G net.

Det er disse private 5G net som allerede nu er omdrejningspunktet for Industri 4.0.

Nokia kunne for eksempel i begyndelsen af året meddele, at ikke mindre end 130 af selskabets store industrikunder har søgt om ret til at opbygge private 5G-net. Det kan man læse mere om her.

GSMA - som er mobilindustriens brancheorganisation - har beregnet, at mellem 25 procent og 40 procent af de små og mellemstore virksomheder frem mod 2025 vil benytte sig af private 5G-net.

Hvad er et privat 5G netværk?
Betegnelsen dækker over netværk som opfylder disse kriterier:

- De anvendes kun i bestemte frekvensområder, og de enkelte netværk forstyrrer ikke hinanden. Frekvenserne må kun bruges til dette formål.

- De tildeles typisk et meget stort radiospektrum - ofte 100 MHz, som er den øvre grænse for hvad en 5G radio kan anvende.

- De kræver ikke en statslig landsdækkende licens, men i de fleste tilfælde kun en lokal godkendelse. Godkendelsen koster typisk et administrativt gebyr.

- De opbygges og bruges af de private virksomheder (som også godt kan være et teleselskab, men typisk er en industrivirksomhed) .

- De drives af virksomheden selv - som var det WiFi - eller af en serviceudbyder (som godt kan være et teleselskab men ikke behøver at være det).

- De bruger ikke SIM kort, og de fungerer ofte helt isoleret (dvs. uden forbindelse til andre net).

Der er med andre ord tale om net, som mobilselskaberne ikke har noget med at gøre.

Det gør private 5G net attraktive i industrielle anvendelser, hvor f.eks. produktionsvirksomheder ikke ønsker at produktionsanlægget gøres afhængigt af tjenester fra et teleselskab. Samtidig er netop den type netværk karakteriseret ved, at de ikke skal have forbindelse til omverdenen.

BMW bruger private 5G-net
Et godt eksempel er bilfabrikken BMW, som allerede bruger dem i en række af sine fabrikker i bl.a. Kina. Nu er man i gang i Tyskland, hvor planen er at bygge en den første europæiske 5G styrede bilfabrik. Det kan man læse mere om her.

Og netop BMWs anvendelse af 5G er et godt eksempel på det, der kommer til at ske i næsten alle produktionsvirksomheder over de kommende år.

Behovet for detaljeret information om ikke alene selve produktionen, men også til de omgivelser produktionen finder sted i, de anvendte materialer, kontrolmålingerne og kvalitetskontrollen, ja stort set alt hvad der kan måles og vejes indgår i et enormt puslespil af data, som tjener til at gøre produktet bedre.

Masser af nye muligheder
Jeg ser en masse nye muligheder. For med 5G får man det fundament man har manglet for at bringe både produktionsvirksomheder, transportsektoren, energisektoren, råstofsektoren, ja stort set alle sektorer et skridt nærmere til en mere fejlfri og effektiv drift.

Når man får mulighed for at styre en produktion i real tid, uanset hvor på jordkolden maskinen står, begynder der at ske noget.

For Industri 4.0 handler ikke om timeløn og arbejdskraft, men om de områder, hvor man eksempelvis mest fornuftigt kan producere med et så lavt og miljørigtigt energiforbrug som muligt.

Det bliver derfor lettere at flytte energikrævende produktion til de steder hvor f.eks. vind og solenergi er tilgængelige i store mængder, uden at det går ud over hverken kvalitet eller giver unødig transport. Her spiller 5G en helt afgørende rolle, og jeg tror vi kommer til at se helt nye og meget mere optimerede produktionsmetoder i løbet af få år.

Disse ændringer vil slå igennem i en lang række brancher.

Når noget skal produceres, transporteres, kontrolleres, serviceres eller på anden måde bearbejdes i et samspil mellem mennesker og maskiner kommer 5G til at spille hovedrollen. For når maskine og menneske ikke længere skal stå i armslængde af hinanden kan processer og tjenester optimeres i en grad vi aldrig tidligere har set.

Teleselskabernes rolle
Vi har jo vænnet os til, at det er teleselskaberne som bygger og driver mobilsystemerne, og som køber de nødvendige licenser til det af staten. Men sådan bliver det ikke, når vi taler om industriel 5G.

Selvfølgelig vil en lang række industrier fortsat bruge de almindelige konsument produkter, det vil sige SIM-kort, bredbådnsroutere og mobiltelefoner, men i de tunge anvendelser som eksempelvis robotstyring i en produktionslinje, selvkørende biler eller betjening af kraner på en havnekaj, vil det være de private 5G-net som dominerer.

Teleselskaberne kan godt være med, og kan naturligvis bruge dele af de erhvervede licenser til formålet. Den teknik kaldes netværks-slicing og betyder, at kunder tilbydes en del af et frekvensspektrum i selskabets netværk. Men den del giver lang fra de samme egenskaber og båndbredder som ligger i et privat 5G-net, og som er nødvendig for at bygge de tunge løsninger.

Så selv om det lige nu kan være svært at se den store forskel mellem 5G og de tidligere generationers mobilnet, så er 5G den samme revolution for industrien, som mobiltelefoni var for os almindelige brugere, da det første telefoner kom på gaden for mere end 30 år siden.

Nu mangler vi blot, at auktionen over de relevante frekvenser gennemføres - efter planen sker det i marts 2021 - hvor prisen for administration af de private 5G-net formodentlig også fastsættes. Derefter kommer der for alvor gang i Industri 4.0 - også i Danmark.

Vil man vide mere om private 5G netværk, har GSMA netop udgivet "Guide til private og dedikerede 5G netværk for fremstilling, produktion og forsyning". Den kan hentes her.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.





mest debatterede artikler

Premium
HP oplever massiv pc-efterspørgsel under corona: "Den største udfordring er tilgang til produkter"
HP Inc. har oplevet massiv efterspørgsel på selskabets bærbare computere det seneste halvår. Fra den danske landechef, Peter Møller Kristensen, lyder det, at 2020 har været et godt år, hvor den største udfordring har været at få nok produkter hjem.
Computerworld
Stein Bagger gør comeback i ny branche: "De lignede et mafiahold, førte sig frem som nyrige og plaprede løs om urealistiske drømme"
Stein Bagger har skiftet navn og fører sig nu frem i store biler i en helt ny branche, skriver en dansk avis.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
Job & Karriere
Se Waoos forklaring: Derfor har selskabet fyret topchef Jørgen Stensgaard med omgående virkning
Waaos bestyrelse opsiger fiberselskabets topchef, Jørgen Stensgaard, der fratræder med omgående virkning. Se hele forklaringen fra Waao her.
White paper
Sådan sikrer du hovednøglen til jeres data
80% af alle ransomwareangreb skyldes misbrug af privilegerede brugeradgange. Ved at begrænse og overvåge adfærden på de privilegerede konti samt kontrollere mængden af tildelte rettigheder kan du mindske skaden ved hackerangreb mod din virksomhed og i visse tilfælde helt blokere dem. Internt kan du bruge kontrollen med brugeradgange til at dokumentere, hvem der bevæger sig i hvilke systemer, og hvad der foregår derinde. Privilegeret brugerstyring har de seneste to år stået øverst på Gartners Top10-liste over it-sikkerhedsprojekter, der bør få højeste prioritet. Alligevel er teknologien kun så småt ved at finde fodfæste i Danmark. Det kan viden om åbenlyse gevinster, relativ kort implementeringstid og yderst rimeligt budget være med til at ændre på. I dette whitepaper folder vi temaet privilegeret brugerstyring ud og placerer teknologien i det væld af prioriteringer, som CISO’en hver dag skal foretage.