Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Telenor/PR)

Telenor skovler penge ind i Danmark: Indtjening er lige nu den højeste i otte år

Telenors indtjening i Danmark er den højeste i otte år. Antallet af abonnenter er steget med 38.000 på et år.

Telenor har gyldne tider i Danmark for tiden. Selskabets indtjening for årets første kvartal er den højeste i otte år, meddeler selskabet.

Her landede driftsindtjeningen før skat og afskrivninger på 264 millioner kroner.

Det svarer til en stigning på 14 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Telenor peger på, at stigningen skyldes en kundevækst på 38.000 mobilkunder i forhold til samme kvartal i fjor samt at selskabet i dag ‘arbejder mere værdibaseret,’ som det hedder.

Telenor Danmark har i flere år været i gang med en stor omstilling af de interne processer med fokus på ikke mindst automatisering og digitalisering.

Hele omdrejningspunktet i projektet har været at omstille alle forretningsgange til at tage udgangspunkt i kunderne.

Topchef Lars Thomsen meddeler, at Telenor Danmark ‘vækster på alle centrale nøgletal’ i kvartalet.

“Det bekræfter mig i, at vores strategi om kontinuerligt at skabe mere reel værdi for kunderne er den rette, mens vi samtidig eksekverer på ambitionen om fuld digitalisering af alle processer og automatisering af netværksdriften,” siger han.

Selskabet - der er det næststørste teleselskab herhjemme efter TDC - har på et år desuden fået 4.000 nye bredbåndskunder sammenlignet med det tilsvarende kvartal i fjor.

Lars Thomsen tiltrådte som direktør for den danske forretning for et år siden.

Her fortalte han, at hans mål var at sætte fokus på netop værdiskabelsen til kunderne fremfor at satse på flere kunder hele tiden.

Det kan du læse mere om her: Her er planen for Telenors danske forretning fra ny dansk Telenor-boss: "Vi skal snakke værdi fremfor simkort og nye kunder"

Læs også:

De danske frekvenser fordelt: Så mange hundrede millioner kroner betaler TDC, 3 og Telia/Telenor hver for adgang til de danske 5G-frekvensbånd

Telenor har tabt 28.000 mobilkunder i Danmark på et år - men indtjeningen vokser