Artikel top billede

(Foto: WorldSpectrum/Pixabay)

Kryptoplatform erklærer sig konkurs, men håber fortsat at overleve

Kryptoplatformen Voyager Digital erklærer sig nu for bankerot, men anmoder samtidig om konkursbeskyttelse og omorganisering.

Tumulten på kryptomarkedet fortsætter, og nu har den amerikanske kryptovirksomhed Voyager Digital indgivet en konkursbegæring.

Det skriver blandt andre Reuters og CNBC.

Voyager Digital, som fungerer som en låneplatform og broker inden for krypto, har stoppet alt handel og alle hævninger fra virksomheden.

Der har været flere kryptorelaterede platforme, som har følt det hårde marked den seneste tid. Selskabet Celsius måtte i sidste måned suspendere alt handel, og Coinbase har for nylig måtte fyre 18 procent af sine ansatte.

Stadig håb

Voyage har dog indgivet en såkaldt chapter 11-beskyttelsesanmodning. Chapter 11-konkursprocedurer stopper alle civile retssager fra for eksempel kreditorer og giver virksomheder mulighed for at udarbejde en turnaround-plan, mens de forbliver i drift, skriver Reuters.

"Denne omfattende reorganisering er den bedste måde at beskytte aktiver på platformen og maksimere værdien for alle interessenter, inklusive kunder," udtaler Stephen Ehrlich, administrerende direktør for Voyager i en erklæring fra virksomheden.

I begæringen fremgår det ligeledes, at selskabet har omkring 1,3 milliarder dollar i kryptoaktiver og 350 millioner dollar i kontanter svarende til omkring 12 milliarder kroner i alt.

Det fremgår derudover, at Voyager Digital jagter misvedligeholdt gæld fra Three Arrows Capital (3AC) over 650 millioner dollar – svarende til 4,7 milliarder kroner.

Lige nu er det virksomhedens plan at kunne genoptage kundernes kontoadgang på sigt, fremgår det. Planen kræver dog enighed fra flere parter samt godkendelse fra domstolene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere