Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Stort set alle danskere ejer en mobiltelefon. Nogle mere end én. Langt de fleste har også en computer på skrivebordet eller en bærbar eller tablet med i tasken. Dertil kommer alle de andre elektroniske apparater, vi omgiver os med: radioer, tv, digitalkameraer, musikafspillere, fjernbetjeninger, spillekonsoller, legetøj. Vi kan ikke undvære dem, og der er da også gjort store anstrengelser for, at vi skal blive glade for dem. Også målt i gram.
I alt forbruges der over 2 kg råmaterialer til at fremstille en mobil, der vejer omkring 150 gram. I det hele taget er ingredienslisten til et stykke moderne forbrugerelektronik både meget lang og ganske interessant.
Kunststof og ædelmetal
De to altovervejende typer råmaterialer er plast og metaller. Dernæst kommer mineraler som silicium, der eksempelvis er hovedbestanddelen i chips og mange elektroniske komponenter foruden glas, der bruges til skærme og displays.
Plasten anvendes hovedsagelig til at fremstille elektronikkens ”indpakning” altså kabinettet, svøbet eller coveret. Som oftest er der tale om en form for PVC (polyvinylklorid), der enten kan være hård eller blød. Hård PVC er et stift og stærkt materiale som primært anvendes til større og massive kabinetdele, mens blød PVC typisk anvendes til isolering af ledninger og kabler samt til meget blødere legetøj. Som udgangspunkt er al PVC hård, men kan blødgøres ved at tilsætte såkaldte phthalater. PVC er ret brandbart i ubehandlet form, og blandt andet derfor tilsættes mellem 1 og 25 procent bromerede flammehæmmere.
Masser af tungmetaller
Derudover indeholder forbrugerelektronik en mængde forskellige metaller. Det kan dreje sig om både letmetaller, tungmetaller og ædelmetaller. Til letmetaller hører for eksempel aluminium (Al), mens tungmetallerne kan være både bly, kviksølv, cadmium, beryllium og hexavalent krom.
Kviksølv benyttes i dag primært i kviksølv-batterier. De små flade såkaldte knapbatterier, der sidder i mange ure og fjernbetjeninger, kan indeholde op til 35 procent kviksølv og kaldes derfor meget passende for ”kviksølvbatterier”. Genopladelige NiCd batterier af den type, der hyppigt bruges i mobiletelefoner, mp3-afspillere og digitalkameraer indeholder, som betegnelsen fortæller, nikkel og cadmium.
Hexavalent krom benyttes som korrosionsbeskyttelse af metaloverflader på eksempelvis harddiske og stik om end hovedsagelig i ældre elektronik. Og beryllium udnyttes primært i legering med kobber i fjedre og andre funktioner, der skal kunne tåle gentagen mekanisk påvirkning.
Sagen er dog, at alle de nævnte tungmetaller bortset fra beryllium er blevet forbudt efter det såkaldte RoHS-direktiv. De fleste producenter planlægger at udfase brugen inden for tre-fire år. Og for de metaller, der er nævnt i RoHS-direktivet, gælder, at producenterne enten allerede har måttet finde eller er i fuld gang med at finde alternative materialer og fremstillingsmetoder.
140 ton elektronisk affald om året
Uanset beskaffenheden af de råmaterialer, der går til at fremstille din computer eller mobiltelefon, er hverken fremstillingen eller brugen noget problem, så længe dine apparater lever og arbejder. Problemerne opstår først den dag, udstyret skal udskiftes. For smides det bare væk eller køres til almindelig forbrænding, kan de skadelige stoffer blive frigivet til miljøet.
Hvert år smides 50 mio. ton brugte pc’er, mobiltelefoner, radioer og tv-apparater, hårde hvidevarer og lignende ud som elektronik-affald også betegnet E-affald. I gennemsnit lever en mobiltelefon kun 18 måneder, og hvert år går ifølge de amerikanske miljømyndigheder over 130 millioner apparater ud af brug alene i USA, og det medfører over 65.000 tons elektronisk affald.
Herhjemme smider hver dansker hen ved 25 kg E-affald ud om året, hvilket samlet bliver til så meget som 140.000 ton elektronikskrot, og ofte bliver dette affald bare brændt af og kan derfor slippe ud i miljøet og blive optaget i vores krop. Hvert år smider vi også store mængder af genopladelige batterier ud med affaldet inklusive batterier, der sidder i ældre bærbare computere. Der er nok af tungmetallet cadmium til at dække seks fodboldbaner med et tyndt lag.
Genbrug din mobiltelefon
Men afleverer du dit E-affald på en genbrugsstation, som der findes mange af landet over, i stedet for i skraldespanden, bliver apparaterne sorteret, skilt ad og opdelt i deres bestanddele og om muligt brugt igen i nye apparater.
Op til 85 procent af alle de materialer, der anvendes til at opbygge en mobiltelefon, kan genbruges. De genindvundne materialer behøver ikke nødvendigvis at gå til elektroniske produkter. Metallerne kan genbruges af bil- og flyindustrien (kobber og aluminium) eller til smykkefabrikation (sølv og guld).
I dag bliver kun 1 procent af alle mobiltelefoner recirkuleret, og kun 1 procent af deres indhold af ædelmetal genanvendt. Ifølge en undersøgelse fra Nokia vil man kunne spare energi nok til at forsyne 18.500 boliger med strøm i et helt år, hvis bare 65-80 procent af materialerne i en mobiltelefon genanvendes.
En mobiltelefon kan indeholde over 40 forskellige metaller. Af almindelige metaller er der typisk 10-16 gram kobber (Cu), 3-6 gram tin (Sn) og 2-3,5 gram kobolt (Co), mens den af finere og langt mere sjældne ædelmetaller omfatter cirka 250-350 mg sølv og 34 mg guld (Au). Det synes måske ikke så meget, men da der årligt sælges 1,2 milliarder apparater, bliver alene det til i alt 40 ton rent guld.
Et direktiv fra EU, RoHS-direktivet (Restriction of Hazardous Substances Directive), skal begrænse anvendelsen af farlige stoffer i elektronik. Direktivet er ikke en lov men en forordning og bliver ofte refereret til som det ”blyfri” direktiv, men omfatter ud over bly også grænseværdier for kviksølv, cadmium, hexavalent krom og de to typer polybromerede flammehæmmere betegnet PBB og PBDE.
